Nico Hulkenberg, som efter denne sæson skifter til det Audi-ejede Sauber-hold, mener, at Kevin Magnussen kan fortsætte i Formel 1.
Kevin Magnussen kan fortsætte i Formel 1. I hvert fald hvis man spørger holdkammeraten Nico Hulkenberg.
De to racerkører deler lidt endnu Haas-garagen mellem sig, indtil tyskeren skifter til det Audi-ejede Sauber efter denne sæson. Magnussen fremtid er derimod noget mere usikker.
Det behøver den ifølge Hulkenberg, der i 2017 gik viralt for at lægge sig ud med netop Magnussen, dog ikke at være.
Det skriver PlanetF1.com.
LÆS OGSÅ: Formel 1-kører springer ud som homoseksuel
I forbindelse med Englands grand prix på Silverstone-banen i sidste weekend gjorde Hulkenberg det nemlig meget klar over for medierne, at han tror på, at den danske holdkammerat stadig har en chance og en plads i Formel 1.
– Det er jeg sikker på. Selvfølgelig er det ikke noget, der er op til mig. Men Kevin har været meget stabil i år.
Nico Hulkenberg indrømemde da også, at TV-billederne kan have fået ham til at se langt bedre ud end Magnussen. Det er dog ikke nødvendigvis tilfældet.
– Der har været nogle øjeblikke, hvor virkelig små detaljer gjorde en forskel mellem ham og mig selv.
– På TV har resultat og dermed forskellen ofte set massiv ud. Men det er faktisk virkelig små ting, når jeg ser på det. Og det er klart, at jeg har mere adgang til data. Derfor kan jeg også præcist se, hvad der er sket i hans side af garagen.
– Kevin gør det godt. Og jeg tror på, at han stadig er en meget stærkt kandidat til jobbet hos Haas og måske hos andre hold, lød det fra Hulkenberg.
Læs flere spændende nyheder fra og om motorsportens verden lige her!