Annonce:

Medie: Haas har fyret Kevin Magnussen igen

Vil Kevin Magnussen blive i Formel 1 efter denne sæson, skal han finde et andet sæde. For Haas har fyret ham, skriver medie.

Annonce:

Kevin Magnussen var Haas’ redning i 2022, da danskeren på sensationel vis gjorde comeback i Formel 1. Men tak er kun et fattigt ord, og nu har holdet ikke længere plads til danskeren.

I stedet erstattes han af Esteban Ocon, som Alpine har bedt forlade deres garage efter denne sæson.

Det skriver PlanetF1.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Ocon taler da også allerede varmt om Haas, når han spørges ind til sin egen fremtid i sporten. Blandt andet mener franskmanden, at Haas har ‘forbedret sig meget’.

LÆS OGSÅ: Særlig kørekort-regel forsvandt i Danmark 1. juli

– De (Haas, red.) har forbedret sig meget. Hvordan de klarer sig i øjeblikket, er noget alle andre hold bør notere sig, lød det i en kommentar fra Ocon i forbindelse med Englands grandprix på Silverstone-banen tidligere på måneden.

At Haas måske/måske ikke har noget at bruge Kevin Magnussen til længere, betyder dog ikke nødvendigvis, at danskeren er færdig i Formel 1. Men i sine seneste interviews har K-Mag måttet indrømme, at der ‘også er en verden uden for Formel 1’.

Magnussen vil dog heller ikke udelukke noget. Han kan da også være kandidat og i spil til flere ledige sæder i Formel 1-feltet. Både hos Alpine, Sauber og Williams har ikke sine kørere på plads forud for 2025.


Om danskeren vitterlig har sin fremtid på plads, vides dog ikke. Alligevel skriver flere medier, at Haas bare er dage væk fra at præsentere Esteban Ocon som makker til den bare 19-årige brite Oliver Bearman.

Sidst, det ikke gik Kevin Magnussens vej, var i 2020. Men her havde Haas alvorligt brug for de penge, K-Mags erstatning i skikkelse af russeren Nikita Mazepin trak med ind i garagen.

Faktisk truede holdets ejer Gene Haas med at trække støtten til holdet, hvis ikke der blev fundet andre pengestærke folk på det tidspunkt. Mazepin blev i øvrigt selv fyret umiddelbart efter Ruslands invasion i Ukraine.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Læs flere spændende nyheder fra og om motorsportens verden lige her!


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også