Annonce:

Vi bygger verdens mest effektive elbil, siger bilmærke

Lucid Air er allerede en 3 år gammel bil. Men nu har forbedringer gjort den til verdens mest brændstofeffektive, hvis mærket selv skal sige det.

Annonce:

Amerikanske Lucid begyndte at producere Air-modellen for fire år siden. De første biler blev leveret året efter. Men allerede nu hævder mærket at have verdens mest brændstofeffektive elbil.

I hvert fald når man sammenligner med andre serieproducerede elbiler i Air-størrelse. Helt konkret siger Lucid, at den nye Air Pure, der har et 84 kWh stort batteri, kan køre 676 kilometer på en opladning.

Det skriver mærket i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Omregnet betyder det, at den nye Lucid kører 8 kilometer pr. kilowatt-time. Til sammenligning kører en Tesla Model S 6,4 kilometer pr. kilowatt-time, mens Rivian R1S klarer 4,3 kilometer.

Her skal det indskydes, at Mercedes Vision EQXX klarer 13 kilometer pr. kilowatt-time. Og selvom det er langt mere end hos både Lucid, Tesla og Rivian, er det alligevel et nummer uden for kategori. EQXX er nemlig ikke andet end en prototype.

Uanset hvordan man vender og drejer resultatet, bruger Lucid det nu til at banke på hos konkurrenterne. Altså med en opfordring til at bygge mindre men mere energieffektive batteripakker til elbiler.


Lucid har da også brug for noget, konkurrenterne ikke har. For det amerikanske bilmærke brænder sig utroligt hurtigt gennem finanserne. Faktisk taber mærket uhyggeligt store summer, hver eneste gang fabrikken bygger en elbil. Læs mere om det her.

Omvendt er det ikke de eneste amerikanere, som lige nu brænder sig på elbiler. General Motors-koncernen har for nylig måttet indrømme, at der ikke er et marked at afsætte 1 million elbiler til.

Og hos Ford taber man 1 million kroner pr. elbil, man producerer i øjeblikket. Alligevel vil firmaet ‘tvinge’ sine ansatte til at vælge netop elbiler. Læs mere om det her.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også