Det betaler sig at klage. I hvert fald når det gælder p-afgifter og p-bøder. En opgørelse fra 2021 viser, at over 50 procent af bilisterne kan rive bøderne over.
Parkeringsselskabet og p-vagterne er nogle slyngler. I hvert fald når man ser på de afgørelser, der er gået dem imod i løbet af de seneste år.
I 2021 viste en rapport fra Parkeringsklagenævnet, at flertallet af bilister har helt ret, når de føler sig uretfærdigt behandlet af p-vagterne og deres arbejdsgivere.
Det koster i udgangspunktet 175 kr. at klage over en kontrolafgift (en p-afgift, red.) hos Parkeringsklagenævnet. Men vinder bilisten sagen, skal pengene betales tilbage.
Og ikke bare det. P-selskaberne skal, hver gang de taber en sag, betale 3.500 kroner i gebyr for dumheden. Bilisten får dog ikke umiddelbart nogen erstatning for den uberettigede kontrolafgift.
LÆS OGSÅ: Her styrtdykker benzinprisen – danskere holder i lange køer
Ud af 885 sager, som Parkeringsklagenævnet nåede at færdigbehandle i 2020, vandt bilisterne i 483 af tilfældene. Altså i 54,5 procent af tilfældene.
Over for TV2 Kosmpol, som dengang kaldte sig TV2 Lorry, påpegede FDM i 2021 dog, at langt de fleste p-selskaber opgiver at jagte bilisterne for de penge, de tror, de har krav på, inden sagerne når Parkeringsklagenævnet.
APCOA Parking, som kalder sig Danmarks største parkeringsfirma, var også dem som i 2020 måtte opgive flest af sine krav i klagenævnet. Ud af alle 885 tilfælde var 44 procent af kontrolafgifterne fra APCOA Parking.
At bilisterne oftest får ret, har dog ikke afholdt p-selskaberne fra at svindle siden. I maj sidste år blev selskabet Q-Park afsløret i at udskrive ulovlige p-afgifter. Læs mere om det her.
Et kig på klagenævnets hjemmeside i juli 2024 afslører da også, at parkeringselskaberne stadig har mere end svært ved at følge de regler, de selv administerende. Størstedelen af de afgørelser, som lige nu er tilgængelige i klagenævnets database, falder ud til bilisternes fordel.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her