Tesla går nu direkte ud og advarer ejerne af mærkets biler mod at lægge våde – eller i hvert fald fugtige – håndklæder på ladekabler til supercharger-ladestandere.
Der er ingen fordel i at vikle et vådt håndklæde rundt om ladekablet til en supercharger.
Sådan lyder den officielle advarsel fra Tesla nu, efter måneder hvor adskillige Tesla-ejere ellers har påstået, at et vådt/fugtigt håndklæde hæver lade-effekten markant.
Men der er altså ikke noget at komme efter. Tværtimod lyder advarslen nu fra Teslas officielle konto på det sociale medie “X“, som er ejet af bilmærkets direktør Elon Musk.
De våde håndklæder øger ikke lade-effekten ved en supercharger, men risikerer tværtimod at skade teknikken bag ladestanderen.
LÆS OGSÅ: Google fjerner populær funktion fra flere biler
Fejlen opstår, siger Tesla, når/hvis ladestanderens temperaturmåler bliver forvirret på grund af det fugtige, og derfor kølige, håndklæde. Det kan sætte den indbyggede temperaturmåler, og de mekanismer mod overophedning som sensoren kan udløse, ud af kraft.
Det er ellers mange, også meget prominente profiler på de sociale medier, der hævder at have tricket til sig, og at det virker. Men det afviser Tesla nu.
Ejerne, der lægger våde håndklæder rundt om selve ladekablerne i håb om at skubbe ladehastigheden i vejret, risikerer faktisk bare at gøre ondt værre. Altså fordi temperatursensoren og dens øvrige mekanismer bliver ‘forvirret’.
Det kan, skriver Tesla, i sig selv udløse en overophedning. Noget som supercharger-standerne ellers er bygget til at modstå. Vidste du i øvrigt, at den største samling af Superchargere i hele Europa skal op at stå i Danmark? Læs mere om det her.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!