Annonce:

Byrådsmedlemmer vil fritage sig selv for parkeringsafgifter

I den tyske by Magdeburg har byrådet besluttet at øge parkeringsafgifterne. Bare ikke for dem selv, og det vækker allerede vrede.

Annonce:

Allerede sidste år besluttede byrådet i den tyske by Magdeburg at gøre det dyrere at parkere i byen. Altså for alle andre end dem selv.

I den kommende uge skal byrådet nemlig stemme om et forslag, der fritager dem for at betale for parkering i hele byen.

Fortalerne for forslaget siger, at byrådsmedlemmerne skal fritages for betalingsparkering, fordi deres arbejde er forbundet med ‘lange møder’. Derfor efterlyser partierne i byrådet ‘en særlig parkeringstilladelse til byrådsmedlemmer, der gælder lige så længe som møderne varer’.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Det skriver Auto Bild.

LÆS OGSÅ: EU vil forbyde benzinbilen med e-fuel, advarer BMW

Alternativt er der blevet stillet forslag om, at byrådet betaler sine medlemmer mere, så de har ‘råd til at betale for at parkere i byen’.


Lige nu får lokalpolitikerne 230 euro om måneden for deres arbejde. Ligesom de får yderligere 16 euro for hvert byråds- eller udvalgsmøde, de deltager i.

Byrådsmedlemmerne nægter omvendt at tage bus, tog eller at cykle til møderne. I hvert fald ikke efter kl. 21. Og det er udelukket at cykle, når temperaturen falder til under 0 grader om vinteren, siger Bernd Heynemann, der er medlem af partiet CDU i Magdeburgs byråd, til avisen Bild.

Forslaget møder ifølge Bild dog kritik fra alle sider. Eksempelvis kalder Nicole Anger fra venstrefløjspartiet Linke forslaget for hykleri, ‘hvor byrødderne tænker på sig selv først’.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Politikere, der prøver at opnå særlige fordele eller direkte blæser på loven, er ikke noget særsyn. Herhjemme kunne avisen B.T. sidste år afsløre, hvordan justitsminister Peter Hummelgaard (S) konsekvent parkerer ulovligt på Amager i København.

Ministeren ville dog hverken beklage eller forklare, hvorfor han konsekvent bryder loven. Andet end at ‘det er vigtig for ham at kunne aflevere sin børn i vuggestue og børnehave’.

Ministeren kan dog ikke sno sig uden om bøden. For ser politiet den slags, skal der falde en bøde på mindst 510 kr. I visse tilfælde kan bøden dog hæves til 1.020 kroner.

Responsiv Iframe

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også