Annonce:

Elbiler lider mere i varme end kulde, viser undersøgelse

Hvis elbil-ejerne tror, at vinterkulden trækker mest rækkevidde ud af batteriet, bør de frygte sommervarmen endnu mere, viser ny undersøgelse.

Annonce:

En undersøgelse fra datavirksomheden Reccurrent er kommet frem til noget, der nok overrasker mange elbil-ejere. Batteripakkerne i deres biler lider nemlig under sommervarmen.

Faktisk lider batteripakkerne så meget, at rækkevidden forsvinder hurtigere i plusgrader end i de koldere vintermåneder.

Det viser data fra i alt 7.500 biler, hvis køremønster, forbrug og rækkevidde indgik i undersøgelsen.

Den rækkevidde, bilister får oplyst, når de kigger på eksempelvis en ny elbil, er skabt ud fra kunstigt gunstige forhold. Den såkaldte WLTP-test foregår i konstante 23 graders celsius.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

LÆS OGSÅ: Så meget koster det at køre 100 kilometer i en elbil

Tæt på optimale forhold for en batteripakke. Men bliver det varmere, går det virkelig hårdt ud over rækkevidden. Det skyldes, at batteripakkerne i lighed med mennesker har det svært i massiv varme.

Battericellerne kan ganske enkelt slå sig selv ihjel, hvis det bliver alt for varmt. Derfor bruger bilmærkerne også formuer på temperaturstyring af batteripakker. Det samme gør ladeoperatørerne.

Nogle Tesla-ejere forsøger dog at ødelægge ladestanderne med et nyt, viralt ‘trick’. Læs mere om det her.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Tilbage ved Reccurrents seneste undersøgelse er det faktisk slet ikke så underligt, at varmegrader æder batteripakkernes formåen.

Bilmærkerne har nemlig indlagt sikkerhedsmekanismer i elbiler, som skal sikre mod overophedning. Og det er den form for nedkøling der virkelig koster på rækkevidden.

Jo varmere det bliver, jo mere energi skal der desuden bruges på at køle kabinen ned til en behagelig temperatur for bilens passagerer. Og på den måde indleder en ond cirkel sit eget forløb.

Allerede ved 27 graders celsius, som ellers ikke er en uhørt høj temperatur under en dansk sommer, skal bilisterne regne med, at deres elbiler taber 2,8 procent af rækkevidden.

Annonce:

Og herfra bliver det kun værre. Ved 32 grader, som det nemt kan blive længere nede i Sydeuropa, taber batteripakkerne 5 procent af rækkevidden. Og ved 38 grader er der hele 31 procent mindre at komme efter i batteripakkerne.

At holde bilen kølig, mens den står parkeret eller for eksempelvis kæledyrs skyld, æder også betragtelige dele af rækkevidden.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også

Altid gratis artikler