En kvinde i den amerikanske delstat Arkansas mente, hun var i sin gode ret til at køre hurtigt, fordi hendes Volkswagen var ved at løbe tør for benzin.
Politiet må efterhånden have hørt de fleste undskyldninger i verden fra bilister, der kører for hurtigt. Men en kvinde i en Volkswagen Tiguan gav alligevel undskyldningen et twist, da hun blev målt til at køre 200 km/t i en 88-zone.
Med en trukket pistol lige i synet prøver kvinden i første omgang at forklare, at hun står midt i en nødsituation.
Hun er angiveligt ved at løbe tør for benzin. Det er i hvert fald, hvad hun forklarer betjenten, der har fået hende til at holde stille.
Alligevel kørte kvindens hvide Volkswagen Tiguan godt 200 km/t få øjeblikke før, hun blev stoppet. Men her stopper kvinden ikke med at tage dumme beslutninger.
LÆS OGSÅ: Motor døde af fejl siger FDM – Citroën nægter at hjælpe Eva
Måske som en reaktion på situationen og konfrontationen med ordensmagten sætter kvinden sig tilbage i bilen, låser dørene og giver den gas. Kvinden kommer dog ikke langt, før hun bliver påkørt af betjenten i en såkaldt ‘pit maneuver’, der tvinger den hvide Volkswagen ud af balancen.
I dag er hele dramaet klippet ned til en otte minutter lang video, der er lagt på YouTube. Hvad der præcist er sket med kvinden siden, fremgår ikke af videoen. Men hun er i hvert fald blevet sigtet for blandt andet at have kørt for stærkt og hensynsløst.
Den slags bilister har vi også herhjemme. Siden marts 2021 har politiet dog kunnet tage både deres kørekort og biler på grund af loven om vanvidskørsel. Nogle gange er politiet dog virkelig langsomme.
For nylig måtte en kvinde eksempelvis vente flere måneder på, at ordensmagten kom efter hendes Tesla. Læs mere om den sag her.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!