Hvert år udarbejder Green NCAP en rapport om elbilerne og hvor meget de belaster miljøet. I år mener organisationen, at elbilen vinder på miljøvenlighed.
Siden 2020 har Green NCAP, et søsterorgan til crashtest-enheden Euro NCAP, holdt øje med elbilers påvirkning på klimaet.
Lige siden har man udarbejdet rapporter, der viser bilernes påvirkning af miljøet fra vugge til grav. Altså fra en enkelt bil ruller af samlebåndet til den skrottes igen.
Så langt – altså ud til ophuggeren – er der kun meget få biler fra 2020, der er nået. Så Green NCAP’s estimater er baseret på fremtiden og altså ikke påvirkningen nu og her.
Alligevel mener organisationen ikke, at der er så meget at diskutere. I hvert fald ikke når det kommer til, hvilken biltype der er den mindste belastning.
LÆS OGSÅ: FDM advarer bilister mod vildt fænomen der knuser motoren
– Green NCAPs nye livscyklusanalyser viser, at el- og plug-in-hybridbilers miljøpåvirkninger reduceres over deres levetid sammenlignet med biler, der kun har en forbrændingsmotor.
– Denne ændring kan i høj grad tilskrives de reducerede emissioner i batteriproduktion og forbedringen af Europas fremtidige energimix, skriver Green NCAP i rapporten.
Analysen forudsætter, at bilerne har en levetid på 16 år og en anslået kilometerstand på 240.000 kilometer, før de skrottes. Og at energiforbruget udvikler sig efter nogle fastsatte begrænsninger i EU’s 27 medlemslande. Altså hvor energien kommer fra. Det såkaldte energimix.
På den baggrund mener Green NCAP, at EU-landenes CO2-udledning falder med yderligere 26 procent frem mod 2039. Og ser man på de enkelte bilmodeller, er det en kineser, der klarer sig bedst.
Ifølge Green NCAP udleder en BYD Dolphin 23 ton CO2 fra den kører af samlebåndet til den dag, den skrottes. Herefter følger MG4 og Smart 3.
Værst, altså når man gør det op i CO2-udledning, ser det ud for dieselbilen Fiat Doblo. Den bil udleder 64 ton CO2 igennem livet.
Spørger man hos det kinesisk-ejede Volvo er forskellen, når den måles i CO2-udledning, dog forsvindende lille mellem forbrændings- og elmotoren. Læs mere om det her.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!