Annonce:

Gigantisk bildele-producent konkurs – 1.000 mister jobbet

Konkurserne fortsætter med at regne ned over bilindustrien. Især den tyske del er hårdt ramt. Og nu giver endnu en underleverandør op – 1.000 mister jobbet.

Annonce:

Tyske AE Group, der støber aluminiumsdele til forskellige bilfirmaer, har indgivet konkursbegæring. Beslutningen er taget efter måneder med redningsforsøg.

Teknisk set er AE nu sat under administration i forsøget på en rekonstruktion. Det oplyser virksomheden på sin hjemmeside tirsdag i denne uge.

– Vi beklager dybt, at vi skal tage dette skridt. Selvom vi allerede har intensiveret vores bestræbelser på at omstrukturere vores virksomhed i de seneste måneder, giver den reducerede efterspørgsel fra bilproducenter os fortsat store vanskeligheder.

– Vi er overbeviste om, at insolvensbehandlingen vil gøre os i stand til at omstrukturere vores virksomhed og bevare arbejdspladser, forklarer Christian Kleinjung, der er administrerende direktør i AE Group AG.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

LÆS OGSÅ: Så meget koster det at køre 100 kilometer i en elbil

Konkursen betyder, at 1.000 job er på spil. De ansatte arbejder tre steder i Tyskland samt på en lokation i Polen. Her har de indtil nu fremstillet alt fra gearkassehuse, motordele og batterikasser til elbiler i støberier. Men nu kan det hele meget vel være slut.

AE Group mener selv, at det er en generelt faldende efterspørgsel, der har knækket dem. Kommer der ingen redning, vil virksomheden da også blot kunne melde sig i det kor af underleverandører og bilproducenter, der i de seneste måneder er gået konkurs.

Bilmærket Fisker Inc. er på vej mod konkursen. Kinesiske HiPhi har allerede stået stille i et år, og i denne uge meddelte moderselskabet, at en konkurs er nødvendig. Recaro og BBS står ligeledes over for konkurser. Læs mere om det her.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også

Altid gratis artikler