Annonce:

BMW sælger flere elbiler end Tesla i hele Europa

Det er første gang nogensinde, at BMW udkonkurrerer Tesla, når det kommer til salget af rene elbiler i Europa. Tallene fra juli lyver ikke.

Annonce:

BMW har for første gang nogensinde solgt flere elbiler end Tesla, der kun sælger elbiler, i hele Europa.

For mens Teslas samlede salg i Europa – ført an af en nedsmeltning på det tyske marked – mistede 16 procent af sit salg på vores breddegrader, gik det fremad for BMW.

Tesla formåede at sælge 14.561, mens BMW solgte 14.869 elbiler på samme tid. Bevares, det er nogle få hundrede biler, der skiller de to bilmærker ad, men ikke desto mindre er det et forspring til tyskerne fra München.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Nyheden om BMW’s bedre salg – i hvert fald i forhold til Tesla – kommer samtidig med, at tal fra EU viser, at salget af elbiler i Europa generelt går tilbage. I løbet af juli måned er det samlet set faldet med 6 procent.

LÆS OGSÅ: Regeringen: “Promillegrænse på 0,0 skal gælde alle bilister”

– Den manglende klarhed omkring incitamenter til, og fremtiden for, elbiler er fortsat en hindring for forbrugerne. Disse faktorer, sammen med den lave restværdi af elbiler, bidrog til faldet set i juli, siger Felipe Munoz, analytiker hos analysefirmaet Jato Dynamics, i en pressemeddelelse.


Tesla kan dog trøste sig med, at man i det mindste på det danske marked også kun er marginalt bagefter BMW. Og det skal tages virkelig bogstaveligt. Bare to biler skiller de bilfabrikker fra hinanden i BMW’s favør herhjemme. BMW solgte i perioden 708 biler til danskerne, Tesla måtte ‘nøjes’ med 706 biler.

I løbet af det første halvår har Tesla dog stadig overhånden. Kun Volkswagen har – anført af ID.4 – solgt flere biler med danske nummerplader end amerikanerne. I det regnskab må BMW tage til takke med 7. pladsen.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også