Annonce:

Nyt bilmærke kommer til Norden men springer Danmark over

General Motors trak sig fra Europa, da man i 2017 solgte Opel til den daværende Peugeot-Citroën-koncern. Siden er kun Corvette-biler blevet solgt her. Den nye importør kører dog uden om Danmark.

Annonce:

Svenske Hedin Mobility Group har overtaget importen af Chevrolet Corvette i Norden. Svenskerne regner dog ikke Danmark med i den sammenhæng.

I 2025 bliver Corvette sit eget mærke inden for General Motors-koncernen. Men bilerne kommer altså ikke officielt til Danmark.

Helt konkret er det Hedin Mobilitys datterselskab Hedin Sports Cars AB, der overtager importen, som allerede er i Sverige, Norge og Finland.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Volvo kopierer nærig VW-detalje på bil til 1 million kr.

Hedin Mobility Group er på den anden side ikke fremmed på dansk jord. I 2022 købte svenskerne sig ind i et joint venture, der 50/50 overtager importen af Renault i Sverige og Danmark fra fabrikken i Frankrig.


– Vi er meget stolte af at styrke vores distributionsaftale med General Motors og at repræsentere Corvette, et mærke synonymt med amerikanske præstationskøretøjer, på et af verdens største markeder, siger Anders Hedin, CEO for Hedin Mobility Group.

Men noget Corvette-salg bliver det altså ikke til herhjemme.

Salget i Sverige, Norge og Finland begyndte i foråret med introduktionen af den nyeste Corvette C8, som for første gang nogensinde har centermotor. Næste opgave bliver, siger Hedin, at sørge for flere Corvetter til større europæiske markeder.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Uden om Corvette, der altså bliver en selvstændig del af General Motors i 2025, har der været talt om et generelt comeback på det europæiske marked til koncernen.

Men det er dog en nyhed, der allerede har slået flere sprækker. Senest har norske medier kunnet fortælle, at GM har opsagt et lejemål på en af de dyreste adresser i hovedstaden Oslo. Bilkoncernens norske datterselskab har dog nægtet at forholde sig til lukningen. Læs mere om det her.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Responsiv Iframe
Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også