Han var ret speciel. Sådan sagde Volvo om Ikeas i dag afdøde stifter Ingvar Kamprad. Intet måtte nemlig koste noget. Nu er en Volvo 245 bygget til ære for rigmanden.
Ingvar Kamprad gav os Ikea. Men manden, der i sit liv nåede at blive blandt Sveriges absolut mest formuende personer, var også en ret speciel type.
– Han var ret speciel. Intet måtte koste unødvendige penge.
– Så bagruden er skiftet ud med plexiglas, efter at han havde bakket ind i noget i alle de år, han kørte bilen, sagde Mattias Gustafsson, køretøjschef på det daværende Volvo Museum, da bilmærket i 2019 udstillede bl.a. Ikea-grundlæggerens Volvo 245 GL fra 1993.
Nu – 6 år efter Kamprads død – hylder Ikea virksomhedens grundlægger med en næsten tilsvarende Volvo 245 pakket ind i en unik folie.
LÆS OGSÅ: Sverige får heftig kritik for at sælge diesel til 11 kr.
Ikeas eget museum åbner en slags popup-butik i Stockholm, og det er her, man vil bruge Volvoen som blikfang.
– Med denne optræden i Stockholm ønsker vi at gøre det muligt for flere at tage del i historierne om Ikea, siger Pär Gustafsson, der er adm. direktør for Ikea Museet, i en pressemeddelelse.
Det er måske ikke lige til at se det. Men udover den udvendige folie har Ikea-folkene fyldt bilens indre med vandkander. Ja, vandkander. Altså af den slags selv danskere kan købe i varehusene.
Vandkanden hedder PS 2002, er hvid og har en kapacitet på 1,2 liter? Pris 12 kr. inklusive moms. Man skulle jo – helt i Ingvar Kamprads ånd – jo nødigt være ødsel med pengene.
Da Kamprad døde i januar 2018, var han angiveligt god for hele 380 milliarder kroner. Før sin død beklagede Kamprad i øvrigt over for alle de jødiske ansatte i Ikea-koncernen, at han havde haft tætte bånd til det nazistiske parti i Sverige.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!