Annonce:

Borgmester stjal min veteranbil, siger hr. Broccoli

Gyldne kæder betyder ikke nødvendigvis højere moral. En borgmester beskyldes nemlig for at have stjålet en veteranbil fra en hr. Broccoli.

Annonce:

Han burde vide bedre. Altså at man ikke skal stjæle. Alligevel er borgmesteren i den amerikanske by Cranston, der ligger i delstaten Rhode Island, trukket i retten for netop biltyveri.

Sagen er et civilt søgsmål og altså ikke en sigtelse rejst af anklagemyndigheden. Det gør dog ikke det hele mindre pinligt for borgmesteren.

Sagen drejer sig om en MGB, som en amerikansk mand ved navn Davide C. Broccoli mener, at borgmesteren Kenneth Hopkins stjal, da han kom for at kigge på den i forbindelse med et eventuelt salg.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Det skriver Boston Globe.

LÆS OGSÅ: Danskere holder i kø: “Der er for meget benzin”

Hverken Broccoli eller borgmesteren var dog blevet enige om noget som helst, da bilen forsvandt under en prøvetur med Hopkins bag rattet.


Det er i hvert fald sådan, Davide C. Broccolis advokater udlægger sagen i søgsmålet mod borgmesteren. På sin side mener borgmesteren, at søgsmålet ikke er andet end et forsøg på at ødelægge en kommende valgkamp for ham.

– Jeg tager den. Jeg er borgmester, så jeg kan gøre præcis, hvad jeg vil, skal Hopkins have sagt, da han helt tilbage i 2021 dukkede op for at ‘kigge’ på bilen.

Ifølge Boston Globe hentede borgmesteren et sæt prøveplader i en anden bil, satte dem på MG’en og kørte væk fra stedet. Siden har borgmesteren angiveligt forsøgt at få det lokale politi til at gøre livet surt for Broccoli.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Bl.a. skal politiet have ransaget Broccolis erhvervsejendom, hvor der stod yderligere 35 biler. Bilerne blev beordret flyttet med tvang.

De beskyldninger afviser borgmesteren med, at bilerne ‘enten må have stået ulovligt parkeret eller på anden måde have været til gene for byen’.

– Min advokat har sagt, at når man sætter sig ind i en bil og kører væk, har man også fået et verbalt samtykke til handlen, lyder det fra Hopkins.

Responsiv Iframe

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også