Bilen er designet i Spanien men bygget i Kina. Og det kan blive et fatalt problem for Cupra, der af samme grund må betale straftold.
Cupra brød for 6 år siden ud fra Seats skygge som endnu et af Volkswagen-koncernens mange mærker. Men nu kan tilværelsen forbi.
Cupras nye elbil Tavascan er godt nok designet og udtænkt i Spanien. Men på grund af Volkswagens joint venture i Kina bliver bilen bygget der.
Og det betyder, at Cupra rammes af 21,1 procent straftold. Men Wayne Griffiths, der er administrerende direktør for både Seat og Cupra, nægter omvendt at hæve prisen for at kompensere for straftolden.
Det fortæller han til Reuters.
LÆS OGSÅ: Politiet tog 1.372 bilister i ulovlig vejbane på 72 minutter
– Intentionen var at beskytte den europæiske bilindustri. Men det har tilsyneladende den modsatte effekt. Vi bliver nødt til at finde en løsning, siger direktøren.
Griffiths hævder, at Cupra er i dialog med både EU-Kommissionen, den spanske regeringstop og den tyske ditto.
I Danmark koster Tavascan fra lige knap 360.000 kroner, og den pris bliver der altså ikke rykket ved. Griffiths henviser til det generelle økonomiske klima. Cupra vil formentlig heller ikke have råd til at hæve priserne, hvis man vil konkurrere med nogen som helst andre.
Herhjemme besluttede Semler, som importerer Volkswagen-koncernens mærker i Danmark, sidste i 2023 at fyre 9 Seat-forhandler. Hvordan det hænger sammen med Cupra-mærket kan du læse mere om her.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!