Beslutningen om alligevel ikke kun at bygge elbiler er taget for relativt nylig. Alligevel var det en nem beslutning, siger Volvo.
At droppe løftet om kun at bygge elbiler senest i 2030 er ikke noget, der har holdt Volvo-toppen vågen om natten det seneste lange stykke tid. Faktisk var det en nem beslutning.
Det kom frem i forbindelse med Volvos kapitalmarkedsdag i World of Volvo i Gøteborg. Volvo nægter nemlig, at man har givet op over for elbilen. Nu hedder det sig, at mærket er ‘fleksibelt’.
– Det var forholdsvis for nylig, at vi traf beslutningen. Det var ikke en svær beslutning at tage. Vi opgiver ikke vores strategi, men bliver mere fleksible og tilpasser os, hvad der sker i omverdenen, siger driftschef Björn Annwall til Carup.
I det politiske Sverige er man dog klar til at give regeringen hele skylden for, at Volvo nu ikke længere kun vil bygge elbiler.
LÆS OGSÅ: Billigt kinamærke vil lave superbatterier til elbiler i 2025
Fra oppositionens side lyder det, at regeringen bare kunne have holdt fast i afgiftslettelser og anden statsstøtte til eksempelvis ladestandere.
– Som Volvo selv slår fast, når der bygges for få ladestandere og trækkes tilskud, har det konsekvenser.
– Regeringen har valgt at bakke ind i fremtiden og øge klimaudledningen, og nu er Volvo også tvunget til at gå tilbage på det, der er fremtiden. Det er ikke bare dårlig klimapolitik, det er også dårlig industripolitik, siger Venstrepartiets leder Nooshi Dadgostar til Gøteborgs-Posten.
Regeringens miljøminister har dog allerede afvist, at der igen kommer en såkaldt ‘miljøbonus’, det der i Danmark er kendt som lettelser i registreringsafgiften, på tale. Heller ikke over for folk i nye elbiler. Læs mere om det her.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!