En tidligere Top Gear-vært anklager en anden for at have manipuleret en Tesla-test for år tilbage. Men det er en ny myte, siger Jeremy Clarkson nu.
Chris Harris, der var vært på Top Gear, indtil programmet blev lagt i graven i 2022, beskylder den ligeledes tidligere vært Jeremy Clarkson for at have snydt.
Harris mener, at Top Gear med Jeremy Clarkson i spidsen i 2008 fik det til at se ud, som om at en Tesla Roadster døde ud allerede efter 77 kilometer.
Derudover sagde Top Gear-værten dengang, at bremserne var dårlige, og at det tog 16 timer at oplade bilen. Men det tror Clarkson’s afløser, Chris Harris, ikke på.
Top Gear benyttede sig af mange virkemidler. Men der blev aldrig snydt med resultatet af en bil-anmeldelse, skriver Clarkson i en klumme for The Sun.
LÆS OGSÅ: Disse elbiler bør ikke lades over 25 procent, siger forsker
– På Top Gear gjorde gennem årene mange mennesker kede af det. Men vores anmeldelser var altid retfærdige og grundige, skriver Jeremy Clarkson.
I en anden avis kommer Clarkson, der i dag er 64 år, i øvrigt med en forklaring på, hvorfor han aldrig nogensinde skal lave TV-programmer om biler igen.
Chris Harris står dog fast på, at Top Gear ikke bare manipulerede Tesla-testen, men at Clarkson og Co. ligefrem skadede bilmærkets ry i ‘en svær tid’. Den mudderkastning har Clarkson dog ikke tænkt sig at deltage i.
– Der er en masse opdigtede historier om, hvad der skete, da jeg var vært på Top Gear. Folk tror eksempelvis stadig, at vi i Argentina fik lavet nummerpladen H982 FKL med vilje.
– Men i den store sammenhæng er det ligegyldigt. Men det kan irritere mig, at Chris (Harris, red.) fastholder myten om, at min Tesla-test var uretfærdig, skriver Jeremy Clarkson.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!