Annonce:

Advarer ejerne: “Elbiler er guf for skadedyr”

Elbiler er guf for mus og andre skadedyr. De elsker ganske enkelt at gnave i kabler og anden elektronik, lyder advarslen nu fra forsikringsselskabet If.

Annonce:

Det er meget muligt, at elbil-ejerne slipper billigere i både registreringsafgift og ‘brændstof’ i form af refusion på strøm hjemmefra.

Men en ting skal de være særligt opmærksomme på, lyder det nu advarende fra forsikringsselskabet If. Skadedyr som mus og andre gnavere elsker nemlig at tygge sig gennem kablerne i en elbil.

– Uanset om det er en elbil eller en forbrændingsbil. Så det er klogt at være forsigtig, siger pressechef Sigmund Clementz i If.

I 2020 var det så slemt med den slags skader i biler, at den norske afdeling af If omdøbte det til ‘musens år’ på grund af gnaverskader på person- og lastbiler.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

LÆS OGSÅ: Disse hverdagsbiler taber mest i værdi pr. kilometer

Skaderne løb dengang op i, hvad der svarer til 4,4 millioner danske kroner. Og nu ikke bare tror men forventer If, at elbil-ejerne vil blive ramt af den samme plage.

– Vi er allerede begyndt at få museskader på biler, fordi musene rykker ind, når det er koldt. Der bør tages forholdsregler for at undgå gnidningsskader på ting som sæder, ledningsisolering og vitale dele af bilen, siger Clementz.

Derfor råder forsikringsselskaberne også bilisterne til, at de ikke lader madrester ligge i bilerne. Det elsker mus og andre gnavere nemlig at gå ombord i, og de vil gøre utroligt meget skade for at komme frem til det.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

– Alt, hvad der kan være mad til mus, skal fjernes. Rengør bilen godt for chokolade, nødder og eventuelle madrester. Støvsug gerne bilen for at fjerne selv krummer, siger pressechefen.

Derudover kan det være en rigtig god idé at anskaffe sig én eller et par musefælder, som kan lægges i umiddelbar nærhed af bilen.

– Det er selvfølgelig en god idé at stille et par musefælder frem hist og her i garagen eller på vinteropbevaring. Du kan også købe elektroniske musejægere.

– Disse producerer en højfrekvent lyd, der burde skræmme skadedyrene væk. Nogle er dog mere effektive end andre, siger han.

Annonce:

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også

Altid gratis artikler