Det er både dumt og farligt at køre ræs på offentlig vej, og nogle gange går det galt som i dette tilfælde, hvor en lejet Corvette smadrede flere biler.
På en landevej lidt uden for Nigerias hovedstad Lagos gik det for nylig helt galt, da en Chevrolet Corvette kørte ulovligt gaderæs mod en Jeep Trackhawk.
Vejen er i stedet for asfalt belagt med småsten, fordi den ikke er en af de trafikerede strækninger i området. En spareøvelse med andre ord.
Det skriver Carscoops, som citerer lokale nigerianske mediers omtale af ulykken.
Når det så er sagt, blev det pludselig meget dyrt, da manden bag rattet af en lejet Corvette C8 besluttede sig for at køre dørtræk med en Jeep Trackhawk.
Desværre kan den slags kørsel godt foregå uden forsvarlige rammer. Men hverken Corvette-chaufføren, ham i Jeepen eller tilskuerne er formentlig blandt verdens bedste bilister.
LÆS OGSÅ: Jakob langer ud efter 29-årig: Delte vanvidskørsel på TikTok
I hvert fald brager Corvetten pludselig ind i en Dodge Challenger, som pludselig står midt på vejen. Sammenstødet får det selvfølgelig til at eksplodere med vragdele fra bilerne.
Imma, som lokale medier kalder Corvette-chaufføren, fortsatte efter sammenstødet direkte ind i en lygtepæl. Han har angiveligt pådraget sig svære rygproblemer. Desuden holder de lokale myndigheder ham ansvarlig for ulykken.
Derfor er han også foreløbig endt med en regning på 2,5 millioner dollars for skaderne på bilerne og offentlig ejendom. Ligesom hospitalet skal have penge for behandlingen af ham.
Penge “Imma” formentlig ikke har. I hvert fald går et opslag, hvor “Imma” lige nu tigger folk om at bidrage til betalingen, lige nu viralt i Nigeria.
– Jeg har brug for al den kærlighed og støtte, jeg kan få fra dig, lyder det.
Gennemsnitslønnen i Nigeria ligger på, hvad der svarer til 46.000 danske kroner om året. Og det bliver ikke bedre af, at landets bilister ifølge International Drivers Association er skyld i et alarmerende højt antal ulykker.
Herhjemme vil den slags kørsel blive betegnet som vanvidsbilisme. Og selvom straffen er hård, sigter politiet stadig folk for den type kørsel. Østjyllands Politi har netop sigtet en 29-årig mand uden kørekort for hele 38 tilfælde af vanvidskørsel. Læs mere om det her.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!