Annonce:

Kevin Magnussen klager: “Det er latterligt”

Kevin Magnussen bryder sig ikke om den retning, Formel 1 bevæger sig i. Danskeren synes især strafpoint-systemet er latterligt.

Annonce:

Kevin Magnussen er den første Formel 1-kører, der nogensinde er blevet udelukket fra et Formel 1-løb efter de nuværende regler. Alt sammen på grund af for mange strafpoint.

Det skete i sidste weekend, hvor danskeren i forbindelse med Azerbaijans grand prix blev afløst af den bare 18-årige brite Oliver Bearman.

Men spørger man den 32-årige dansker, er det, Formel 1 har gang i lige nu, alt andet end den rigtige vej at gå. Det fortæller han i et interview til Motorsport Week.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

– I øjeblikket føles det som om, de straffer latterlige ting.

– Det føles forkert, når sporten, du elsker så meget, ændrer sig på en måde, du ikke sætter pris på.

LÆS OGSÅ: Mekaniker får 20 millioner kr. i bøde for ulovlig chiptuning

– Jeg kan godt lide at køre et hårdt ræs, og efter min mening er det kampene, som er det smukke ved motorsport, siger danskeren, der et par løb endnu kører for Haas.

Heller ikke straffen, han fik for et forsøg på en overhaling, forstår K-Mag meget af. Heller ikke selvom det kostede ham de afgørende 10 sekunder, der udløste karantæne fra det ene løb på Formel 1-kalenderen.

Læs mere efter videoen:

– Jeg ved ikke, hvad der sker med de her straffe. Altså, hvad er meningen med det? Vi havde en minimal kontakt på vej ind i sving fire, men der var ingen skader på bilerne, det havde ingen konsekvenser, ingen tabte noget på det, sagde Kevin Magnussen til den officielle Formel 1-side.

Og selvom Kevin Magnussens chancer for at køre med i Formel 1 efter denne sæson ser mindre og mindre ud, er der stadig ting, han håber på. Også inden for sporten.

– Som en fan af Formel 1 kunne jeg godt tænke mig at se sporten blive mere åben igen og tillade den fantastiske form for ræs, som man kan se på banerne, siger han.

Læs mere efter annoncen:

Auto Show Annonce

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også