Annonce:

Tesla udbrændte mens den var sat til at lade

Brandfolkene på stedet nåede at kvæle ilden, før flammerne fik spredt sig til batteripakken og satte gang i en langt større brand.

Annonce:

En Tesla Model 3 er brændt ud, mens den var sat til at lade ude foran et supermarked i Grækenland.

Heldigvis var der så hurtigt brandfolk på stedet, at flammerne ikke nåede at sprede sig til batteripakken og dermed en endnu større brand.

Det skriver Carscoops.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Ifølge mediet, som hævder at have talt med de lokale brandmyndigheder, er årsagen til branden endnu ikke fastlagt.

I stedet spekulerer mediet i, om flammerne kan have rod i et defekt ladekabel eller måske en defekt ladestander. Og at dømme ud fra billederne kan der være noget om det.

LÆS OGSÅ: Her kan danske bilister ikke få fartbøder længere


Flammerne ser nemlig ud til kun at have fået fat i det bagerste af den forholdsvis nye Tesla. Men informationerne om selve branden er der småt med.

Selvom gentagne undersøgelser påpeger, at elbiler er mindre tilbøjelige til at gå op i røg end eksempelvis diesel- og benzinbiler, er problemet i virkeligheden et helt andet.

Nemlig at det er svært at få bugt med flammerne, når først ilden har fat i elbilen. For nylig måtte brandvæsnet i Californien eksempelvis bruge hele 190.000 liter vand på at slukke en brændende Tesla-lastbil.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Og fra Sverige lyder det, at en elbil, som ellers blev totalt ødelagt i en påsat brand, begyndte at blusse op igen en uge efter hærværket.

En række brande i elbiler har da også fået debatten om netop elbiler til at blusse op igen. I Sydkorea er det eksempelvis blevet forbudt at lade til mere end 80 procents strøm på batteriet ved offentlige ladestandere.

Og det er foreslået helt at forbyde elbiler i parkeringskældre. Samtidig har Grækenland forbudt bilister at køre ombord på færger i elbiler med mere 40 procents strøm på batteriet i en elbil.

Responsiv Iframe

Flammer, måske defekte ladestandere og spørgsmålet om parkering er dog ikke det eneste problem for elbilerne i øjeblikket. Herhjemme oplever elbil-ejere i flere kommuner, at de flere steder slet ikke kan lade. Tyve og eller hærværksmænd er ganske enkelt begyndt at skære ladekablerne ved det offentlige ladestandere over.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også