Den svenske politiker Jan Emanuel giver ikke meget for elbiler. I en ny podcast siger han, at biler på brugtmarkedet lugter af lort.
Den svenske politiker Jan Emanuel giver ikke meget for elbiler. Det fortæller han til mediet Nyheter24 i en ny udgave af podcasten “Under Hætten”.
Ifølge Jan Emanuel tror alle, der har købt en elbil, at de er “miljøhelte”. Han mener også, at den slags bilister er faldet for ‘det fuldstændige bedrag’.
– Hvis man ser på, hvad det koster miljøet at producere, så gør man ikke nogen en tjeneste. Det er kedeligt og dyrt, og brugtmarkedet lugter af lort, siger han i podcasten.
Med det henviser han til et brugtmarked, der på det seneste kun er styrtdykket i værdi. I flere lande nærmer prisen på de brugte elbiler sig brug-og-smid-væk-kulturen.
Noget, der bl.a. er meget tydeligt i Tyskland, hvor priserne på brugte elbiler er faldet ni måneder i træk. Tyskerne bliver ganske enkelt væk fra elbiler uden statsstøtte.
LÆS OGSÅ: Legendarisk bilfirma er gået konkurs – 200 mister jobbet
Jan Emanuel giver heller ikke meget for det at køre elbil. De er, siger han, i hvert fald slet ikke sjove at køre i. Han ejer selv en Lamborghini Aventador. En bil, han blev stoppet i, da han tilbage i maj mistede sit kørekort.
Førerretten har han nu fået tilbage igen, efter at han blev taget med 138 km/t i en 80-zone. Den genvundne frihed på vejene har han brugt til at erhverve sig en Audi RS 6 Performance.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!