Annonce:

Mercedes-AMG One smadrer sin egen Nürburgring-rekord

Annonce:

Mercedes’ Formel 1-bil med nummerplader, AMG One, har smadret sin egen Nürburgring-rekord med hele 5 sekunder.

Fem sekunder er måske ikke alverden i det store billede. Men i bilernes verden er det en evighed. Og nu har AMG One kappet netop 5 sekunder af sin omgangstid på Nürburgring.

For to år siden slog AMG One rekorden på den legendariske Nürburgring med otte sekunder. Og for bare et par dage siden gjorde bilen det så igen. Med en tid på 6:29.090 minutter blev den tidligere rekord slået med hele fem sekunder.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

DTM-køreren Maro Engel sad bag rattet, og gadebilen fra Mercedes blev den første nogensinde til at komme under 6 minutter og 30 sekunder på den 20,8 kilometer lange bane.

– For to år siden var forholdene ikke ideelle, og dele af banen var stadig lidt fugtige. Vi vidste, at vi kunne gøre det endnu bedre, og det ville vi gerne vise.

– Mange tak til hele holdet fra Affalterbach for den tillid, de har vist mig. Det var en stor fornøjelse og ære at kunne køre denne rekord-omgang med så unik en bil, siger Maro Engel.


LÆS OGSÅ: Legendarisk bilfirma er gået konkurs – 200 mister jobbet

Den 23. september 2024 klokken 18:56 satte Maro Engel på bilens tredje den nye rekord. Med temperaturer på 15 grader i luften og 20 grader på asfalten var den legendariske Nordschleife tør hele vejen rundt og tilbød perfekt greb.

Bilen er en hybrid med forbrændingsmotor og fire elmotorer, der i alt yder 1.063 hestekræfter og skyder en topfart på 352 km/t.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Desværre skal der kun bygges 275 eksemplarer af bilen. Så ‘mange’ biler kommer dog ikke på gaden. For mindst en af bilerne er allerede brændt. Læs mere om det her.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!



Responsiv Iframe
Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også