Porsche må igen ud i en tilbagekaldelse af elbilen Taycan. Denne gang fordi et fuldt opladet batteri kan starte en brand.
I USA er Porsche igen tvunget til at tilbagekalde elbilen Taycan. Denne gang drejer det sig om alle biler bygget mellem 2021 og 2024.
Det viser sig nemlig, at elbilens batteri kan overophede og derved brænde op på grund af en produktionsfejl. Selve batteripakken har Porsche købt af LG Energy Solution i Polen, hvor pakkerne også fremstilles.
Det skriver Motor Authority.
Det er fortsat uvist, om danske Porsche Taycan-modeller er ramt af lignende problemer. Men Boosted følger sagen.
Tilbage hos Porsche blev fejlen i USA opdaget ved at gennemgå noget data fra bilerne. Porsche hævder da også, at der ikke er gået ild i nogen bil på grund af fejlen. I hvert fald ikke foreløbig.
LÆS OGSÅ: Myndigheder vil stoppe ulovlige bilsyn i Danmark med en app
Alene i USA skal Porsche dog tilbagekalde 27.527 biler.
Porsche har dog en plan. Nemlig en ny software. Men den software er først tilgængelig i løbet af 2025. Indtil da vil Porsche holde øje med bilerne via data. Bilmærket oplyser, at man vil kontakte ejerne ‘hvis det bliver nødvendigt’.
På biler, som Porsche ikke kan få data fra, vil mærket udføre en række test og om nødvendigt udskifte hele batteriet. Samtidig rådes ejerne til aldrig at lade deres biler til mere end 80 procents strøm. I hvert fald ikke før problemet er løst.
Hos søstermærket Audi har man lignende problemer med batteripakken i e-tron-modellen. Audi slås dog også mod bilejere, som behandler deres elbiler helt forkert. Læs mere om det her.
I det hele taget har elbil-ejere på det seneste måtte tage mod flere og meget alvorlige huskekager. Senest fik en Nissan Leaf-ejer brændt sin bil totalt af, fordi vedkommende benyttede sig af det helt forkerte ladekabel.
Det fik myndigheder til at gå ud med en advarsel til netop den type bilist. Ladekablerne skal nemlig være godkendt til de enkelte elbiler, før de er sikre nok.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!