Toyotas bestyrelsesformand Akio Toyoda er ikke i tvivl. Hvis personbiler kun kører på strøm, vil det koste 5,5 millioner stillinger i bilindustrien.
Toyotas bestyrelsesformand Akio Toyoda er ikke bleg for at forholde sig kritisk til elbiler. Og nu advarer han igen om, at det vil koste millioner af japanske job, hvis det udelukkende er elbilen, der tillades i fremtiden.
Helt konkret siger Toyoda, at elbilen ikke er den eneste løsning. Men hvis det bliver sådan, vil alene 5,5 millioner job i den japanske bilindustri og hos underleverandører gå tabt.
Det fortalte Toyota-formanden samtidig med, at han afslørede en ny byste af sin far, Shoichiro Toyoda. Samtidig fik Akio sagt, at han foretrækker benzin frem for elbiler.
– Der er 5,5 millioner mennesker involveret i bilindustrien i Japan. Blandt dem er dem, der har lavet motorrelateret arbejde i lang tid.
– Hvis elbiler bliver det eneste valg, også for vores leverandører, ville disse menneskers job gå tabt, siger Toyoda ifølge Reuters.
LÆS OGSÅ: Formel 1-hold trækker sig helt: “Vi blev usynlige”
Foreløbig er Toyota blandt de af verdens største bilmærker, som har smidt færrest penge efter elbiler. I stedet har japanerne brugt penge på bl.a. syntetisk benzin, forbrændingen af brint og forbedringer af forbrændingsmotoren generelt.
Det er også med Toyotas hjælp, at BMW mener sig i stand til at sende en brintbil på gaden i 2028. På den anden side investerer Toyota massivt i hybridbiler. Noget, der ser ud til at virke, samtidig med at japanerne har nedjusteret målene for, hvor mange elbiler mærket overhovedet vil bygge. Læs mere om det her.
Seneste nye er, at Toyota efter 15 års fravær officielt igen er en del af Formel 1. Faktisk bliver mærket synligt på danske Kevin Magnussens racerbil allerede nu, da der er indgået et såkaldt ‘teknisk partnerskab med Haas F1’.
På sigt skal Toyota overtage udviklingen af Haas’ chassiser. Ligesom aftalen med det amerikanske Formel 1-hold betyder, at japanerne vil kunne få flere af sine egne racerkørere bag rattet af en Formel 1-bil i forbindelse med testformål.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!