I en ni år gammel diesel-BMW – helt bestemt en 535d – har Chris smadret den såkaldte Cannonball Run-rekord med en gennemsnitshastighed på 169 km/t.
Det hele begyndte i 1971, da motorjournalisten Brock Yates protesterede mod en ny hastighedsgrænse.
Hans tur fra New York til Californien blev siden kendt som Cannonball Run. Løbet blev ‘officielt’ kørt i 1971, 1972, 1975 og 1979, før myndighederne fik sat en stopper for det.
Siden er løbet foregået i ly af mørket og med et hav af radarudstyr for at holde øje med politiet. I dag deler man tiderne op i før, under og efter coronapandemien.
Den seneste rekord er sat efter corona i en ni år gammel BMW 535d. Med en gennemsnitshastighed på 169 km/t blev turen tværs over USA kørt på 27 timer og 16 minutter. Hele 9 minutter hurtigere end den hidtidige rekord.
I bilen sad Chris Stowell, og han kørte hele turen alene. Den hidtidige rekord blev sat af to personer, som delte turen i en Mercedes-AMG E 63. Stowell opnåede i øvrigt en tophastighed på 243 km/t.
LÆS OGSÅ: Öhlins solgt for 2,6 milliarder kr. – her er køberen
For at kunne køre turen byggede Stowell en ekstra tank på BMW’en, så han havde 151 liter diesel med sig. Det gav ham en rækkevidde på 1.500 kilometer.
Der har i øvrigt aldrig været en eneste alvorlig ulykke, hvor andre bilister er indblandet, i de 54 år, hvor Cannonball Run er blevet kørt.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!