Bilmærket Fisker Inc. har allerede efterladt sig konkursboer i hele Norden. Nu er bilerne fra det danske lager solgt til to forhandlere.
To forhandlere har ifølge Motormagasinets oplysninger købt de biler, som bilmærket Fisker Inc.’s danske datterselskab havde på lager.
Det drejer sig om 31 styk.
Dermed er der tømt ud i hvert fald to steder i Norden. For et par måneder siden købte en svensk bilforhandler de sidste 30 Ocean-modeller, som det svenske datterselskab havde stående.
Forhandleren hævdede efterfølgende, at folk ligefrem stod i kø for at købe bilerne. Læs mere om det her.
Herhjemme har der ifølge konkursboets Corna Levin Munch været interesse fra i alt 6 bilforhandlere. Men det vides ikke, hvor meget disse har budt, og hvad bilerne reelt er blevet solgt for.
LÆS OGSÅ: Elbil brændte tre huse totalt ned – “ikke almindelig ild”
Det kan dog ikke dreje sig om mange penge. I USA, hvor et leasingsselskab har købt hele Fisker Inc.’s lagerbeholdning på det nordamerikanske marked, har prisen for flere af bilerne været ned til et par tusinde dollar pr. bil.
Den handel har der lige indtil begyndelsen af denne uge dog været gevaldigt tvivl om. Fisker Inc. har nemlig for længst slukket mærkets servere med oplysninger om bilerne. Nu er leasingselskabet dog endt med at betale et endnu større millionbeløb for at holde serverne åbne.
Herhjemme nåede Fisker Inc. at få omkring 350 biler af modellen Ocean på plader, inden det danske datterselskab gik konkurs.
Disse biler kan dog blive meget svære at sælge igen som brugte. Dels er bilerne meget lidt værd, dels har flere forsikringsselskabet meddelt, at man på grund af situationen hos Fisker Inc. ikke vil tegne nye kaskoforsikringer til Ocean-ejere. Læs mere om det her.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!