Michael Schumacher vandt sidst et Formel 1-løb i 2006. Nu skal hans vigtigste bil fra den sæson på auktion.
Chassis nummer 254 spillede en afgørende rolle, da Michael Schumacher kørte sin sidste sæson for Scuderia Ferrari i Formel 1.
Dengang i 2006 sikrede bilen ham hele seks ud af syv sejre i sæsonen. Men nu er det tid til, at bilen skal videre.
Det skriver RM Sotheby’s, som har bilen til salg, i en pressemeddelelse.
Bilen har været ejet af den samme mand siden 2007, og vedkommende købte den direkte af Ferrari-fabrikken i 2007. Formentlig ganske kort efter det sidste løb i 06-sæsonen. Det var i øvrigt i Brasilien.
Dengang havde næsten alle bilerne en 2,4-liters V8-motor. Men Red Bulls junior-hold, der dengang hed Toro Rosso, kørte på dispensation med en ældre V10-motor.
LÆS OGSÅ: Kendt ladeoperatør går konkurs – 700 mister jobbet
Interessant i denne sammenhæng er det, at den lille V8-motor faktisk var Ferraris første V8-motor – i hvert fald i Formel 1-sammenhæng – siden 1964. Bare året forinden, i 2005, havde samtlige hold kørt rundt med 3-liters V10-motor.
Og skulle du have glemt, hvordan den slags lød/lyder, har vi lagt et lille klip længere nede i denne artikel.
Men tilbage til bilen med chassis nummer 248. RM Sotheby’s er tilsyneladende ikke meget for at sige noget om prisen. Eller i hvert fald den forventede pris. Det ligger dog fast, at den sidste chance for at byde på bilen er tirsdag den 19. november. Bilen bliver solgt dagen efter.
I mellemtiden – helt præcist mellem 8. og 20. november 2024 – vil bilen dog være udstillet og tilgængelig for alle i New York City, oplyser auktionshuset. Ifølge regelsættet fra dengang i 2006 havde bilerne mellem 720 og 800 hestekræfter fordelt på svimlende 19.000 omdrejninger.
Til sammenligning yder en V6-hybrid af en Formel 1-bil i dag omkring 1.100 hestekræfter. Bilerne tager dog ‘kun’ omkring 15.000 omdrejninger. Og de ryger endda i brændstofbegrænseren markant før det tal.
Læs flere spændende nyheder fra og om motorsportens verden lige her!