Færdselsreglerne i Norge og Danmark er på mange punkter meget ens. Men nogle af nordmændene kører alligevel direkte i en dansk fælde.
I Norge må bilisterne parkere i begge sider af vejen. Også selvom bilerne holder med fronten mod kørselsretningen. Den slags er strengt forbudt i Danmark.
Helt konkret står der i den danske færdselslov, at: “Standsning eller parkering må kun ske i højre side af vejen i færdselsretningen“.
Og det forvirrer en del bilister, som kommer længere nordfra. For i Norge er der nemlig intet, der forhindrer bilisterne i at parkere i begge sider af vejen.
Det samme ‘problem’ med nordmænd har man i Sverige. Her sidestilles det at parkere i venstre side af vejen med at parkere på gang- og cykelstier eller foran udkørsler, hvor al parkering er forbudt.
Det skriver Din Side.
LÆS OGSÅ: 15-årige Alba fra Roskilde er verdens hurtigste pige
Nordmændene skal dog ikke regne med, at de bare kan køre hjem til Norge og på den måde slippe for at glemme alt om bøden. Hverken på den danske eller svenske side af Øresund.
På tværs af landene har myndighederne nemlig indgået aftaler, der betyder, at bøderne automatisk bliver sendt direkte til bilisternes adresser. Det er det såkaldte ‘Statens indsamlingscenter’, der hjælper Sverige, Finland, Island og altså også Danmark.
Det samme gælder for fartbøder og visse parkeringsbøder/afgifter. Tidligere på året lod EU sig inspirere af denne nordiske model, så flere bilister nu nemmere kan få bøder i hele unionen.
Tilbage ved den forbudte parkering i Danmark er der som bekendt næsten ingen regler uden undtagelser. I færdselsloven står der da også, at: “På mindre befærdet vej og vej med ensrettet færdsel kan standsning og parkering dog ske i venstre side“.
Parkering i venstre side er ikke den eneste form for parkering, der er ulovlig i Danmark. Senest blev en ellers meget udbredt parkeringsform gjort ulovlig i 2022. Læs mere om det her.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!