Efter tre topmodeller med V12-motor skærer Ferrari nu halvdelen af cylinderne væk. Fordi det er ‘bedre’, lyder forklaringen fra Maranello.
Ferraris nye topmodel, F80, er blevet udstyret med en V6-motor, hvilket markerer et farvel til V12-motoren, som ellers har været at finde i de tre seneste flagskibe fra Maranello.
Denne beslutning har allerede skabt en del debat, da flere Ferrari-fans havde forventet endnu en V12-motor. Men på fabrikken faldt valget på en langt mindre motor.
Ferraris marketingchef Enrico Galliera har i et interview med Auto Express forsvaret og forklaret, hvorfor den store V12-motor nu er væk.
– Vi stillede os selv spørgsmålet, om vi skulle bruge den mest ikoniske motor (V12’eren, red.) eller den mest kraftfulde (V6’eren, red.), og vi besluttede at vælge den sidste.
– Det er noget, vi altid har gjort med vores superbiler, nemlig at vælge den teknisk bedste løsning på det pågældende tidspunkt, siger Galliera.
LÆS OGSÅ: Bilmærke kan løbe tør for reservedele – alt smides ud
Marketingchefens ord står dog i stærk kontrast til, hvad Ferraris designchef Flavio Manzoni mente og sagde i slutningen af sidste år.
Dengang forsvarede han beslutningen om at fortsætte med en naturligt aspireret V12-motor i efterfølgeren til 812 Superfast. Den bil vi nu kender som 12Cilindri.
– En V8 turbo-motor kunne forbedre ydeevnen. Men fra et følelsesmæssigt perspektiv er det her det bedste, du kan få.
Foruden valget af en V6 har Ferrari også udelukket at bruge et plug-in hybrid- eller fuldelektrisk drivlinje i F80.
Efter nøje overvejelse blev det konkluderet, at en V6-hybrid var og er den teknisk set bedste løsning for F80’eren.
Det indikerer samtidig, at Ferraris første fuldelektriske bil, som forventes at lande på vejene i 2025, sandsynligvis ikke bliver en hyperbil, men snarere en mere praktisk model.
Tidlige tests af denne bil er blevet observeret med en modificeret Maserati Levante-karosseri, og det ser ud til, at den vil have en simuleret V8-motors lyd. Læs mere om det her.
På trods af beslutningen om at reducere antallet af cylindre, har det ikke afskrækket køberne. Samtlige 799 eksemplarer af F80 blev solgt ud inden dens officielle præsentation, på trods af en pris på 3,6 millioner euro.
For dem, der hellere vil køre med V12-motor ude foran, tilbyder Ferrari stadig modeller som 12Cilindri og visse begrænsede udgaver i mærkets Icona-serie på programmet.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!