Annonce:

England vender elbilen ryggen – vil hellere køre diesel

Mens elbilen kørte fremad på det danske marked i løbet af september måned, så det anderledes ud i England, hvor privatbilisterne hellere vil køre diesel.

Annonce:

I september måned oplevede bilkøbere en større efterspørgsel efter dieselbiler end elbiler. Dette har fået flere branchefolk til at gentage deres opfordringer om øget politisk støtte til elbilen.

Ellers er der bl.a. blandt bilmærkerne en frygt for, at markedet udvikler sig for langsomt i forhold til landets strenge miljøkrav. Miljøkrav, som allerede skal være opfyldt i 2025.

Helt konkret skal 22 procent af alle nye biler – i det mindste i England – være rene elbiler inden årets udgang.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Alligevel er salget af dieselbiler til private steget med 17,1 procent sammenlignet med september sidste år, hvilket svarer til en stigning på 1.367 biler.

Tallet står i skærende kontrast til et samlet fald i dieselsalget på 7 procent over det seneste år. Elbiler oplevede også en mindre stigning i efterspørgslen blandt private, med en vækst på 3,6%, hvilket svarer til 410 flere registreringer i samme periode.

LÆS OGSÅ: Medie kalder tysk undersøgelse om elbiler for fupnummer


Opsvinget i registreringen af elbiler til private skal dog forklares med bilmærkernes og forhandlernes høje rabatter på bilerne.

Ifølge Autocar er rabatterne “usædvanligt høje,” fordi bilmærkerne jagter de 22 procent salg, som lovgivningen kræver.

Størstedelen af salget af elbiler i England er dog slet ikke drevet af privatbilister, men af firmaer, der kan opnå store skattefordele ved at gøre deres flåder af biler helt elektriske.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Hele 76 procent af de 56.387 elbiler, der blev solgt i september måned i England, er indregisteret som firmabiler.

Ifølge Mike Hawes, direktør for Society of Motor Manufacturers and Traders (SMMT), er dette tal bekymrende, da det tyder på, at elbilsalget ikke vokser hurtigt nok til at opfylde regeringens lovkrav.

– Rekordresultatet for elbiler i september er positivt. Men ser man nærmere på tallene, giver det anledning til alvorlige bekymringer.

Responsiv Iframe

– Markedet udvikler sig ikke hurtigt nok til at møde de lovpligtige mål, udtaler Hawes.

De lovpligtige mål henviser til den britiske regerings emissionsregler, som betyder store bøder til bilproducenter, der ikke formår at gøre mindst 22 procent af årets resultat til salg af elbiler.

Generelt set oplevede det britiske bilmarked en fremgang i september efter en stille august. Fremgangen er dog til at overse.

Besøg vores annoncør:

Ifølge SMMT blev der solgt 275.239 nye biler i september, hvilket var en stigning på 1 procent i forhold til 2023. Selvom det er en forbedring, er det stadig 20 procent lavere end bilsalget før COVID-19 ramte England i 2019.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også