Produktionen af syntetisk benzin rykker tættere på Danmarks grænser, når den svenske racerbane ‘Gotland Ring’ etablere et produktionsanlæg til bæredygtigt brændstof.
Gotland Ring i Sverige, der slår sig op på at være en bæredygtig racerbane, går nu sammen med den tyske virksomhed P1 Fuels om at etablere et e-fuel-anlæg på racerbanen.
Anlægget skal producere syntetisk benzin, der kan bruges i forbrændingsmotorer.
Samarbejdet er en del af en større indsats for at fremme smart infrastruktur og e-mobilitet igangsat af World Ecological Forum og Gotland Ring.
– Mens batteridrevet fremdrift og energilagring er essentielt, er e-brændstoffer et vigtigt supplement til både fremdrift og energilagring, forklarer Alec Arho-Havrén, grundlæggeren af Gotlandsringen og World Ecological Forum.
– Forbrændingsmotoren kan gøres bæredygtig med e-brændstoffer, hvilket også vil være nødvendigt for skibe og fly i fremtiden for at afbøde klimaforandringerne, uddyber han.
LÆS OGSÅ: Volkswagen-chef udvist efter narkoskandale
P1 Fuels er allerede aktiv inden for fossilfri brændstoffer og har samarbejder med forskellige aktører herunder Gumball 3000 og bilproducenter som Toyota, Ford og Nissan. Virksomheden har også leveret e-brændstof til flere Formel 1-arrangementer.
– Gotland Ring er begejstret for dette samarbejde, som vil gøre det til den første racerbane, der leverer produktion og distribution af P1 Fuels unikke bæredygtige brændstof.
– Det vil supplere den allerede eksisterende ultrahurtige opladningsinfrastruktur [400 kW] på Gotlandsringen.
– Industrien og entusiaster kan finde en bæredygtig fremdrift til ethvert køretøj, der kører på den 7,3 km maleriske speedway, bygget i et tidligere kalkstensbrud, siger Martin Popilka der er direktør for P1 Fuels i en pressemeddelelse.
Næste skridt er en undersøgelse, der skal fastlægge en tidsplan for projektet. P1 Fuels og Gotland Ring er åbne for potentielle investorer og partnere.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!