Danmarks mest populære bil er Tesla Model Y. Nu er det for første gang i lang tid lykkedes mærket at slå Dacia Sandero i popularitet i hele Europa.
Tesla Model Y er igen blandt de mest populære biler i Europa, og i september har den indtaget førstepladsen blandt de bedst sælgende biler.
Ifølge markedsanalysefirmaet Dataforce, som Automotive News Europe citerer, blev der solgt 28.680 eksemplarer af Tesla Model Y i løbet af måneden, hvilket er et fald på cirka 3,6 procent i forhold til august.
Placeringen gør Model Y til den bedst sælgende bil i Europa for anden gang i år. De resterende måneder sidder den billige rumæner med Renault-teknikken på.
Dacia Sandero, som har været en af de mest populære biler i de første ni måneder af året, er fortsat den mest solgte bil i Europa med 203.474 solgte eksemplarer.
De efterfølgende pladser indtages af Volkswagen Golf og Renault Clio, der er solgt henholdsvis 165.370 og 162.021 biler i samme periode. Samlet set indtager Volkswagen T-Roc og Tesla Model Y fjerde- og femtepladsen med 156.803 og 155.428 solgte biler.
LÆS OGSÅ: Postnords elbiler kører ikke langt nok – begrænses til 90 km/t
Samtidig viser data, at Model Y var den ottendemest solgte bil i august og den niendemest solgte i juli.
Denne fremgang viser, hvordan Model Y igen klarer sig bedre hen imod slutningen af året på trods af tidligere tiders lavere salgstal.
Tesla oplever typisk en mindre nedgang i begyndelsen af et kvartal, hvilket kan forklare, hvorfor september-tallene er overraskende lave.
I forhold til konkurrerende modeller er der en tæt kamp om andenpladsen mellem Volkswagen Tiguan og Renault Clio, som har solgt henholdsvis 20.763 og 20.306 enheder i september. Tallene kan dog ændre sig en smule, da Slovakiet og Ungarn endnu ikke har offentliggjort sine salgstal.
I august faldt salget af elbiler med 44 procent i Europa, mens det samlede bilsalg også tog sig et dyk med en nedtur på 18 procent.
Sidste år blev Tesla Model Y den bedst sælgende bil i Europa samlet set, og der er fortsat mulighed for, at den kan gentage denne præstation i år.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!