Annonce:

Svensk politi vil kopiere Danmarks høje fartbøder

Fartbøderne i Sverige er ikke steget de seneste 15 år. Nu vil ordensmagten have lov til at sætte fartbøderne op, som det er sket i Danmark.

Annonce:

Politiet i Sverige har foreslået landets politikere at have fartbøderne som ellers ikke er steget de seneste 15 år.

Forbilledet er Danmark. Men svenskerne har også skævet til Finland, hvor fartbøderne er reguleret efter, hvor meget den enkelte bilist tjener hvert år.

Det er nu næsten 15 år siden, at bødetaksterne i Sverige sidst blev ændret. Og det står ifølge en erfaren færdselsbetjent i Sverige ikke mål med den generelle prisudvikling i landet.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Anders Schääf, der arbejder i Gøteborgs Politi, påpeger, at Sveriges bødesystem ligger væsentligt under niveauet i de nordiske nabolande, hvilket især rammer lavindkomsterne.

– Det er mange år siden, de ændrede bødebeløbene nu. Ser man på inflationen, og hvordan reallønnen har ændret sig, er det kun rimeligt, at fartbøderne følger med, siger Anders Schääf, der mener, at bøderne burde tilpasses den økonomiske udvikling, til Carup.

LÆS OGSÅ: Nu skal der også produceres syntetisk benzin i Sverige


Et eksempel på et system, Schääf finder interessant, findes i Finland. Her tildeles bøder i visse tilfælde efter indkomst, hvilket giver højere bøder til personer med højere indkomster ved alvorlige overtrædelser af færdselsloven.

Det finske straffesystem gør det med mest ondt på de personer, der på trods af høje indtægter, ikke kan holde speederfoden i ro.

– I Finland har man et system, hvor hastighedsoverskridelser over 20 kilometer i timen giver bøder alt efter indkomsten, jeg synes, det er et system, der er værd at se på, forklarer Schääf.

Schääf påpeger, at det nuværende svenske bødesystem rammer økonomisk skævt. For personer med høj løn er 2.000 svenske kroner en overkommelig bøde, men for en lavtlønnet kan det være et betydeligt beløb.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

– For en person, der har en meget høj løn, er 2.000 kroner ikke ret meget. Men hvis man vender og drejer kronerne, kan den bøde være mad i ti dage, siger Anders Schääf, der understreger, at konsekvensen af en bøde bør kunne mærkes i alle samfundslag.

Schääf understreger, at han ikke mener, det skal være mere acceptabelt at køre for stærkt bare fordi man ikke tjener så meget.

Men at bøderne skal tilpasses, så de rammer proportionelt og påvirker alle uanset indkomst. I Sverige findes ellers en tradition for økonomisk retfærdighed, f.eks. gennem det progressive skattesystem, hvilket han også fremhæver:

Responsiv Iframe

– Sverige er et land, hvor vi stræber efter retfærdighed. Vi er gode til ligestilling, og der er en ånd om, at man skal betale mere i skat for højere løn, men det ser mærkeligt nok ikke ud til at gælde for fartbøder, siger Anders Schääf.

Han foreslår en gennemgang af bødesystemet og tilpasning af bøderne efter indkomst, hvilket han mener vil kunne fremme færdselssikkerheden og skabe et mere retfærdigt system.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også