Annonce:

Årets GTI 2022 i Danmark – her er vinderen!

Mere end 9.000 læsere afgav deres stemmer, og nu har vi fundet Årets GTI 2022. Det blev en hidsig Hyundai, som løb med titlen.

Først var de flere, så blev de lidt færre, og til sidst stod valget mellem tre finalister. Alle skulle de dyste om titlen som Årets GTI 2022. Over 9.000 af Boosteds og Bil Magasinets læsere afgav deres stemmer, indtil valget stod mellem Volkswagen Golf GTI Mk. 8, Cupra Leon og Hyundai i30 N. Af Bil Magasinets chefredaktør Mikkel Thomsager beskrevet som et særdeles stærkt felt.

Meningerne var og er mange om de tre biler. Også blandt publikum til Auto Show 2022, hvor bilerne blev præsenteret om lørdagen. Søndag blev spændingen så udløst.

Derfor kørte en Hyundai med titlen
Hyundai i30N blev en fortjent vinder. Det mener i hvert fald Bil Magasinets Mikkel Thomsager.

– Hyundai i30 N bringer noget kompromisløshed ind i GTI-begrebet, og det kan man ikke sige om den nye Golf, selvom dens forfædre egentlig har lagt navn til begrebet. Golfen er derimod blevet mere af et multiværktøj. Her toner Hyundaien mere rent flag, lyder det fra Mikkel Thomsager som uddyber:

– Den er mere en GTI, som vi kender den, med direkte styretøj, fast undervogn og forholdsvist højere lydniveau inde i kabinen. Og det, mener jeg, var noget af det, som gav Hyundaien førstepladsen.

Selvom Golf GTI lægger navn til hele segmentet, kunne den nyeste aftapning af modellen ikke overbevise juryen, da Årets GTI 2022 skulle findes til Auto Show. Foto: Peter Falk

Og her er Boosted Magazines redaktionschef Kasper Erling enig. Især når det kommer til, hvad bilisterne søger i en GTI. For her er noget, som det altid har været.


– Hyundaien er lavet, fordi den skal være sjov. Både at køre, og når den kører, knalder og brager det stadig. Det er lidt unikt i disse dage, hvor biler helst skal være så stille som muligt. De andre biler i årets felt er fine, men de er måske også i en smule kedelige, og de siger i virkeligheden ikke ret meget.

En klassisk formel der er fremtids-holdbar
Om Hyundai herfra så holder den nye GTI-standard, som de andre bilproducenter må leve op til, er lidt sværere at svare på. Især i en verden hvor elbiler gør et større og større indtog.

Boosteds Kasper Erling er dog ikke i tvivl om, hvordan han håber, fremtiden ser ud.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

– GTI’en siger forhåbentlig stadig noget næste år og i årene fremover. Ligesom bilproducenterne holder fast i, at en bil i GTI-segmentet skal være sjov at køre.

Han suppleres af Mikkel Thomsager, som dog også lufter en bekymring for, om GTI overhovedet findes til den tid.

Hyundai er en rå og uspoleret sag med op til 280 hestekræfter. Derfor løb den med titlen som Årets GTI 2022. Foto: Peter Falk

– Det er jo i virkeligheden måske den helt store udfordring. Vi ser i stigende grad, at benzinbiler bliver afløst af elbiler. Og hvad er en GTI så? Så kan bilfabrikkerne i hvert fald ikke kalde det for en GTI, som jo står for Gran Turismo Injektion, længere. Og indsprøjtning af brændstof kan elbilerne ikke i sagens natur ikke have. I hvert fald ikke i original forstand.

Responsiv Iframe

De to jurymedlemmer påpeger dog, at GTI-forsøg på elbilerne fra bilproducenterne er på vej. Det arbejder Hyundai eksempelvis allerede med. Det samme ser vi eksempelvis også hos Skoda, som vil bruge den sportslige RS-betegnelse på elbiler. Om andre følger trop finder vi – måske – ud af, når Årets GTI 2023 skal findes.

Tre på stribe – alle klædt i hvidt. Cupra Leon har firehjulstræk, og det er ikke en rigtig GTI, mener juryen. Det er Golf GTI, som lægger navn til hele segmentet, men Hyundai i30 N er bare bedre. Foto: Boosted Magazine

 

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også