Med op imod 194 km/t forsøgte en 18-årig mand i starten af januar at stikke af fra politiet – nu skylder han 130.000 kr. og må cykle!
Politiet meldte i starten af januar om en heftig biljagt, hvor en kun 18-årig ung mand forsøgte at undslippe en venlig snak med dem.
Desværre for den unge mand filmede Politiets kameravogn hele seancen og det har nu skabt baggrund for sigtelsen, der lyder på intet mindre end 10 ubetingede frakendelser og 8 betingede frakendelser af kørekort, som lige toppes af med 3-klip. Det skriver Sydjyllands Politi i dag i et Tweet:
Ifbm eftersættelse den 7/1 om aftenen, hvor en 18-årig mand forsøgte at køre fra politiets videobil, blev videoen indsendt til undersøgelse. Resultatet blev 10 ubetingede og 8 betingede frakendelser samt 3 klip. Højeste hastighed 194 km/t. I alt 130.000 kr. i bøde. #politidk
— Sydjyllands Politi (@SjylPoliti) February 1, 2021