Hvis ikke Golf R er langt nok, kan du få en Golf GTI TCR ABT – flere hk følger med
Golf GTI TCR findes, fordi VW deltager i det international touring car mesterskab. Og fordi lidt racehistorie altid er et godt salgsargument. Men TCR’erens 290 hestekræfter kunne der sagtens være lidt flere af.
Og det har ABT Sportline sørget for. Faktisk i sådan grad, at TCR’eren nu overhaler R-modellen på ydelsen. Med 340 hestekræfter og 430 newtonmeter, er det 95 hestekræfter og 50 newtonmeter mere end den almindelige GTI-model. Selv med performancepakken.
De ekstra muskler skærer 0,2 af spurten fra 0 til 100 km/t, der nu klares på 5,2 sekunder. Det er bare 0,1 sekunder langsommere end Golf R, der har firehjulstræk til hjælp. Tophastigheden hidset en smule mere op. Ikke meget, men 260 km/t er stadig mere end 250 km/t.
Ydelsen er selvfølgelig ikke det eneste, ABT har sendt syd på. Også undervognen er nu spændt op til at kunne klare de mange ekstra hypper. Ligesom den nu er blevet både højde-og hårdhedsjusterbar. Et sikkerhedsbur er også en mulighed på udstyrslisten hos ABT, hvis du har tænkt dig udfordre fysikkens love og slippe levende fra det.
Uanset hvordan du vil køre din nye ABT-tunede GTI TCR så sørg lige for at få de 20″ hjul med i handlen. Med deres diamantudskæringer i højglanspoleret sort er de sygt fede.