Landets største ladeoperatør Clever kunne ikke finde ud af at administrere to ladeparker på Fyn. I hvert fald ikke efter kontrakten.
I hvert fald kom Vejdirektoratet allerede sidste år frem til, at ladeoperatøren havde misligholdt kontrakterne på de to ladeparker Lillebælt Nord og Syd, ved at give for meget rabat til sine egne kunder.
Men nu er afløserne fundet. Eller rettere sagt: afløserne. Det bliver lade fra E:on Drive Infrastructure, PowerGo B.V. og Ewii, som Clever nu skal konkurrere med på de to pladser.
Det oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.
Med det nye udbud håber myndighederne at kunne øge konkurrencen blandt de forskellige ladeudbydere. Noget, der i sidste ende vil komme bilisterne til gode.
LÆS OGSÅ: Psykopater foretrækker elbiler, viser ny undersøgelse
– Udbuddet af ladeparkerne er denne gang blevet opdelt i fire delaftaler, så flere operatører har kunnet byde ind på og dermed også vinde opgaven.
– E.on Drive Infrastructure, PowerGo B.V. og Ewii endte med at løbe med sejren, og vi glæder os til det kommende samarbejde, siger projektleder Jesper Kaae fra Vejdirektoratet.
Af pressemeddelelsen fremgår det også, at i alt 10 ladeoperatører bød på den opgave, som Clever altså nu skal dele med andre.
Midlerne til ladeparkerne på Fyn kommer fra Infrastrukturplan 2035, der i sommeren 2021 satte 160 milliarder kroner af til infrastrukturprojekter i Danmark.
Læs flere spændende nyheder om biler og vejene, de kører på, lige her!