Onsdag morgen vågnede mange danske bilister til beskeden, om at deres biler dræber. Aktivisterne bag budskabet brugte natten til i flere lande at punktere bildæk.
Tilbage i juli kunne vi her på Boosted fortælle, om hvordan aktivister havde udsat biler for hærværk i Canada. Biler som, mener aktivisterne, dræber. Og nu er aktivisternes budskab nået til Danmark.
TV2 Lorry skriver, at bilejere på Frederiksberg har fået punkteret dæk. I bilernes forruder har aktivisterne desuden efterladt sedler med det meget tydelige budskab “din bil dræber” skrevet med fede typer.
Aktionen, skriver mediet, er internationalt organiseret af klimaaktivister fra England. På Twitter hævder aktivisterne da også, at de har ‘ramt’ over 600 biler i netop England, Frankrig, Tyskland, Schweiz, Holland, Norge, Tjekkiet og altså Danmark.
🚨600+ SUVS DEFLATED IN 9 COUNTRIES IN WORLDWIDE NIGHT OF ACTION🚨
SUVs ‘disarmed’ last night in UK, France, Germany, Switzerland, Netherlands, Norway, Denmark, Czech Republic & Canada – exactly 2 months before #COP27 climate summit and 6 months since Tyre Extinguishers launch pic.twitter.com/cfwhlLLHiI
— The Tyre Extinguishers (@T_Extinguishers) September 7, 2022
– Vi har brug for akut handling for at begrænse udledningerne. Vi tager sagen i egen hånd, fordi vores regeringer og politikere ikke gør det, lyder det fra The Tyre Extinguishers, som også stod bag de punkterede dæk i sommer.
Ifølge organisationen selv er de også helt ligeglade med, hvad bilerne kører på.
– Et barn dræbt af en massiv SUV er ligeglad med, om den er elektrisk eller ej, skriver aktivisterne på deres hjemmeside.
Til TV2 Lorry oplyser Københavns Politi, at man er opmærksom på de punkterede biler, og at man er i gang med en efterforskning.