Aldrig før er bilforhandlerne brændt inde med så mange nye elbiler. Elbiler, som de har mere end svært ved at komme af med igen.
Selvom Tesla herhjemme netop har smadret en næsten umulig rekord – læs mere om det her i øvrigt – er det bestemt ikke alle steder i verden, at bilisterne er lige så begejstrede for elbiler.
I december satte de amerikanske bilforhandlere eksempelvis en kedelig rekord. Aldrig før i bilens historie har forhandlerne haft så mange elbiler, de ikke kan sælge.
Det skriver finansmediet Financial Post på baggrund af en opgørelse over forhandlernes lagre.
Opgørelsen viser, at forhandlerne lige nu har biler nok til at kunne holde forretningen kørende i 114 dage uden at tage nye biler ind. Altså hvis der var nogen købere.
LÆS OGSÅ: Dansk professor – nyt EU-krav gør benzin meget dyrere i Danmark
Og der bliver længere og længere imellem dem, der vil sætte sig ud i en elbil. For bare et år siden var der ‘kun’ elbiler nok til 53 dage.
Ser man på bilbranchen helt generelt, ser det en smule ‘bedre’ ud. Her kan man klare sig i 71 dage alene ud fra beholdningen af lagerbiler.
Det er dog ikke kun på den anden side af Atlanten, at det går tilbage for elbilerne. I Tyskland skyder VAG-gruppen eksempelvis skylden på øget konkurrence, når man skal forklare, hvorfor Volkswagen og Curpas samlebånd nu for tredje gang i år er gået i stå. Læs mere om det her.