Annonce:

Alpinas grundlægger er død

Burkard Bovensiepen grundlagde Alpina i 1965 – den 11. oktober gik han bort efter længere tids sygdom. 

I bilernes verden har Alpina en helt særlig status. Og det ikke kun fordi den tyske stat erkender mærket som selvstændigt.

På basis af diverse BMW’er har Alpina nemlig bygget nogle af de fineste biler de sidste 58 år. Men torsdag 12. oktober sluttede det for Alpina grundlægger Burkard Bovensiepen.

Det oplyser den belgiske afdeling af Alpina på sine sociale medier.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Burkard Bovensiepen blev 87. Han efterlader sig ud over familien et markant stykke automobil-historie, der strækker sig lige fra gadebiler og ud på alverdens racerbaner.

LÆS OGSÅ: Bilister skrider fra Danmarks mest populære bilmærke

En karburator blev til selvstændigt bilmærke
For Burkard Bovensiepen begyndte det med et karburator-kit til BMW 1500 i 1962. Men det var først i 1965, at Alpina Burkard Bovensiepen GmbH & Co. KG blev grundlagt.

Og der skulle endnu nogle år, hvor Alpina nærmede sig BMW endnu mere, før den vesttyske stat i 1983 anerkendte mærket som selvstændigt.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Det er siden blevet til adskillige Alpina-modeller samlet på BMW-fabrikker men tunet og finjusteret af folkene på Alpinas hovedkvarter i Buchloe. I 1988 traf Alpinas ledelse beslutningen om at trække sig fra motorsport for udelukkende at fokusere på gadebiler.

Og det med så stor succes at BMW i 2022 kunne offentliggøre, at man havde åbnet bankbogen for at købe hele Alpina. Overtagelsen sker dog først, når fabrikkernes nuværende samarbejdsaftale udløber i 2025.

Herefter vil BMW formentlig bruge Alpina-navnet til at lukket rummet mellem egne topmodeller og Rolls-Royce modelprogrammet.

Tak fordi du læste med.
Læs flere artikler efter annoncerne:


Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Populære

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også