Flere amerikanske delstater vil gøre det sværere at sælge elbiler, da man vil tvinge bilmærkerne til at følge en mere traditionel måde at handle med biler på.
Tesla har startede flere trends. Blandt andet den med at sælge bilen dirkete til bilister. Men det vil en række amerikanske delstater nu til livs.
I marts sidste år vedtog delstaten Mississippi, hvor republikanerne har flertal, en lov, der gør det mere eller mindre ulovligt at sælge nye biler direkte til bilisterne.
Metoden med direkte salg har faktisk været ulovlig siden 1970’erne, hvor USA’s daværende regering forbød ‘de tre store’ – Ford, GM og Chrysler – at sælge direkte til forbrugerne og dermed omgå bilforhandlerne.
Det skriver USA Today.
LÆS OGSÅ: Overgangen til elbiler kan være skadelig, siger EU
I dag omgår bilmærkerne forbuddet ved at åbne såkaldte ‘shops’ i stedet for egentlige forhandlere. Men i Wyoming var man i januar 2023 klar til at gå endnu længere.
Her blev der stillet foreslag om at forbyde salget af nye elbiler fra 2035. Præcis det samme år som flere andre delstater ønsker at forbyde salget af nye diesel- og benzinbiler. Her lød argumentet, at elbilerne ville hæmme statens økonomi.
Og selvom foreslaget blev droppet igen, understreger manden bag – senator Jim Anderson – at han fik det ud forslaget, som han ville. Nemlig en debat.
– Vi ønskede ikke at komme med lovforslag, som rent faktisk ville forbyde bilforhandlere at sælge elbiler.
– Men vi vil fortælle, at der er et modtræk til det som andre stater gør – nemlig at forbyde fossilbilen, siger senatoren.
Visse amerikanske delstater er dog ikke de eneste, der er klar til at tage et opgør med elbilerne. I Schweiz arbejdede man i 2022 på række nødlove, der bl.a. vil betyde et forbud mod elbiler. Læs mere om hvordan det hænger sammen her.
Når det så er sagt, er selv bilmærkerne også begyndt at trække ellers vilde ambitioner på elbilens vegne i land.
Senest har Cadillac meldt ud, at man alligevel ikke kun vil bygge elbiler senest i 2030. Det gjorde mærkets vicedirektør John Roth for nylig meget klart.
– Vi vil være helt ærlige. Elbiler og forbrændingsmotoren vil køre side om side i mange år.
– Vi vil sørge for, at vi har friheden til at vælge på markedet. For begge (teknologiers, red.) vedkommende vil det være muligt at opfylde kundernes behov, siger han.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!