Annonce:

ANMELDELSE: Forza Horizon 5 – kører på alle cylindre

Antallet af nye tunerdele skal tælles i hundredvis i det seneste Forza Horizon. Alene derfor er den 5. udgave værd at smide i Xbox’en.

Annonce:

ESP og ABS er slået fra, manuelt gear er valgt og jeg får ingen bremse-og styrehjælp fra spillet! Så er jeg klar til at spille Forza Horizon 5.

Små men ikke desto mindre meget vigtige indstillinger, du lige skal klikke dig igennem, hvis du virkelig skal have det sjovt i den nyeste Forza Horizon-titel.

Heldigvis giver spillet dig mulighederne for at ‘customize’ styringen, allerede inden du har kørt så meget som en meter i det nye Horizon 5. Og det er vigtigt. Så vi bliver lige lidt ved det der med at customize – tuner og style.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Det vildeste custom show
For du kan gøre ALT i det nye Forza Horizon. Bare det har noget med biler at gøre. Sådan føles det i hvert fald. Og det lige fra begyndelsen. Aldrig før i en Horizon-udgivelse har der været så mange tunerdele at vælge – og vrage – imellem. Heller ikke selvom Pandem/Rocket Bunny ikke er med.

Det er nu ikke fordi det japanske widebody-univers glimter i sit fravær. Dertil er der simpelthen for meget andet at vælge imellem. Desuden har udvikleren Playground Games endelig forstået vigtigheden af motorlyd, og det høres tydeligt, at man virkelig har lagt sig i selen for at have lydsporet på plads.


Det uanset om du kører Mitsubishi Lancer Evo X GSR med fire cylindre og turbo eller Ferrari 812 SuperFast med NA-V12’er. De forskellige dele ændrer nu for første gang på selve lyden af bilerne – det’ fedt!

En GIGANTISK verden 
Forza Horizon har alle dage været et ‘open world’-spil, og i Horizon 5 fornemmer du det mere end nogensinde før. Udviklerens fortolkning af Mexico er omsat til et gigantisk kort, hvor du kan kører kilometer efter kilometer.. efter kilometer. Og det i et landskab der er mere varieret end nogensinde før.

Ja, Blizzard Mountain-udvidelsen til Horizon 4 var skideskæg at drift rundt i. Men i Horizon 5 kan du køre næsten direkte ned i en vulkan lige fra begyndelsen!

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Playground Games siger selv, at spillet indeholder det højste punkt, som nogensinde er skabt i en Horizon-udgivelse. Og det har de sikkert ret i. Flere gange måtte jeg tage mig selv i lige at hive håndbremsen. Ikke for at drifte men simpelthen bare for at se på spillet – det er mega flot!

Ja, du skal tage det for, hvad det er og ikke forvente en simracing-oplevelse. Og ja, du kan sagtens slå hjernen fra og bare jerne derudaf uden tanke for konsekvenserne (#vanvidsbilist…) Men når der er lagt kræfter i noget så ‘enkelt’ som dækrøg, som nu faktisk ser realistisk ud, så kan det ikke gå helt galt.

Responsiv Iframe

At køre off-road føles faktisk også mere overbevisende nu. Igen – Horizon-serien er ikke en simulator.

Byg din egen verden
Til gengæld skal det der med ‘open world’ tages meget seriøst. Nu kan du nemlig bygge dine egne events, og det er der vild mange muligheder i. Og hvis du ikke har tålmodighed til det, kan du jo smadrer rundt med en fodbold i størrelse XXXXXXL i en af spillet mange forprogrammerede events.

Besøg vores annoncør:

Hvis du ikke samler Horizon 5 op på udgivelsesdagen, men venter lidt kan du være sikker på, at det vilde Forza-fælleskab af spillere vil have skabt de vildeste flyvehop fra autotransportere udover aflagte passagerfly! Yep, det sker.

Du kan selvfølgelig også tage kegler i et spil bowling.

Når det så er sagt, kan du uden problemer køre med fra dag ét. Der er noget at komme efter for enhver bilentusiast, som kan betjene et joystick.

Antallet af nye tunerdele skal tælles i hundredvis i det seneste Forza Horizon. Alene derfor er den 5. udgave værd at smide i Xbox'en.

Bare husk: Slå de mest åbenlyse hjælpmidler fra!.. og gi’ gas!

Forza Horizon 5 er ude i ‘early access’ allerede nu, men frigives til alle d. 9 november. Spillet er ude til på følgende platforme: PC, Xbox One og Xbox Series X/S

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også