Aston Martin har lanceret topudgaven af mærkets SUV, DBX. 707 kalder englænderne bilen. Den mest kraftfulde SUV i verden.
Motoren yder 707 hestekræfter og 900 Nm. Det er mere end både Audi RS Q8 og Lamborghini Urus, som må nøjes med henholdvis 600 og 650 hestekræfter.
I Astonens tilfælde betyder det, at 0 til 100 km/t er overstået på bare 3,3 sekunder. Den mere almindelige DBX skal bruge mere end et sekund mere på at nå samme hastighed. Evigheder i bilernes verden.
Tophastigheden er også øget betragteligt. 310 km/t for at være helt præcis. Den almindelige DBX taber pusten ved 290 km/t. Og for at bilen ikke skal vride sig selv i stykker, har Astons ingeniør-hold ofret en ny, nitrins gearkasse på bilen. Den skifter tilmed hurtigere end den 9-trins Mercedes-enhed, som den mindre potente udgave køre rundt med.
LÆS OGSÅ: Bilforhandler hængt ud før DR-afsløringer
Andre – men mindst lige så markante ændringer – skal findes i hele bilens undervogns-setup og styretøj. Det gør bilen endnu skarpere, siger Aston Martin.
Eksteriør-mæssigt kan du kende DBX707 fra standardbilen takket være 22-tommer hjul, en større kølergrill – meget større – , en frontsplitter, nyt kørelys og en diffuser som rummer firedobbelte afgangsrør. Muligheden for sportsæder er, så vidt vi kan snuse os frem til, den eneste ændring i kabinen.
Salget begynder i andet kvartal af 2022. I Danmark koster DBX’eren fra 3,25 millioner kr., når afgiften betales i ét hug.
Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at bladre i billederne af DBX 707
Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så fortæl os det: bj@boosted.dk