Bilen i sig selv koster millioner. Det vilde er, at du kan få en ny Lamborghini, alene for det lakken koster.
Okay, vi skal regne i dollars her. Men hæng på. For det bliver artiklen absolut ikke mindre vanvittig af snarre tværtimod. For lad os lege med tanken et øjeblik: Du har råd til at købe en Bugatti Chiron Super Sport. Yes? fint!
Så langt så godt. Men skal du have de ekstremt store spenderbukser på – okay, de skal nærmest være komisk store – så skal få bilen lakeret i Royal Blue.
For de fleste af os bliver det nok ved tanken. Men det er faktisk allerede sket i virkelighedens verden. Og det koster. Meget! Bilen er, som den står i den ‘kongelige’ blå, nemlig ikke bare en Chiron Super Sport. Nej, dele af karosseriet er udført i kulfiber. Og så løber regningen altså op.
Sidder du ned?
For lakken koster (inklusiv kulfiberdelene, bevares) svimlende 222.500 dollars. Ellers 1,5 millioner danske kroner. For den slags penge kan du i USA, hvor de ikke slås med djævelsk høje afgifter, få en spritny Lamborghini Huracan og stadig have luft nok i budgettet til ekstraudstyr.
Prisen for en ny Lamborghini skal altså lægges oveni i de 3,8 millioner dollars, som Bugattien koster uden ekstraudstyr. Farven og kulfiberdelene er dog ikke det eneste blær, bilen er udstyret med. Panoramataget? 62.000 dollars, tak! Helt vanvittigt bliver det, når vi fortæller dig, at de sorte interiørlister (ja, interiørlister!) koster 5.600 dollars. Og det er faktisk noget af det billigste på ordresedlen.
Chiron Super Sport har som den ‘almindelige’ Chiron en 8-liters W16-motor med firedobbelte turboer. Men Super Sport-modellen har 1.600 hestekræfter mod standardmodellens 1.500 styk. Hvis du har glemt, hvordan det lyser (som et kampfly, red) så se videoen herunder.