Den seneste generation Audi A1 har været til check hos ABT Sportline
Hvilket har resulteret i, at den mindste Audi er gået fra 200 hestekræfter til 240 af slagsen. Samtidig er momentet hævet fra 320 til 360 newtonmeter.
Til sammenligning havde den nu udgået Audi S1 231 hestekræfter.
At A1 nu er mere potent har kunnet lade sig gøre, fordi ABT har rodet med bilens motorstyring. Men ydelsen er ikke det eneste, som har fået et hak op ad.
ABT har også smidt sænkingsfjedre på, så den lille tysker kommer 30 millimeter tættere på asfalten. Fjedrene spiller i øvrigt sammen med Audis egne indstillinger af undervognen, som føreren kan skifte mellem.
Endnu har ABT ikke sagt noget om præstationerne, men den almindelige A1 40 TSFI går fra 0 til 100 km/t på 6,5 sekunder, mens den rammer 235 km/t på toppen.
Det er nok lidt anderledes nu.