Annonce:

Audi afliver TT’eren – afløseren kører på el

Efter 21 år på markedet er det slut for Audi TT – afløseren bliver en elbil om bare få år, siger fabrikken

Annonce:

Udviklingen af Audi TT begyndte i 1994, salget fire år senere i 1998. Og efter 21 år er det hele slut. Sådan næsten da.

Det var Audi-chefen, Bram Schot, der tidligere på ugen kom med nyheden. Og ligesom tidligere rygter havde forudset, erstatter fabrikken i Ingolstadt den benzindrevne to-dørs sportsvogn med en elbil.

En bil der skal hjælpe Audi i forsøget på at sælge en million elbiler om året allerede i 2025. Endnu er få detaljer om den nuværende TT’ers endeligt dog sluppet ud.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Selv siger Audi, at bilen forsvinder ud af modelprogrammet om ‘få år’ og vil blive erstattet af en elbil i samme prisklasse. Til sammenligning koster den billigste TT’er, coupé-udgaven, knap 600.000 kroner herhjemme.

Selv husker vi bedst Audi TT for den herlige lyd fra den 3.2-liters VR6-motor i den første generation fra 1998 og den nuværende 2.5-liters femcylindrede med turbo. Sidstnævnte lyder som en lille Lamborghini.

 

 


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X