Annonce:

Audi afviser: “Ham taler vi ikke med”

Selvom det vil give et Formel sæde til en tysk kører, afviser Audi på nuværende tidspunkt, at man taler med Mick Schumacher.

Annonce:

Selvom om Haas skrottede ham, betyder det ikke, at Mick Schumacher har kørt sit sidste Formel 1-løb. Om det så kan blive til mere end reserve-tjansen for Mercedes og McLaren, er straks et andet spørgsmål.

LÆS OGSÅ: Salget af elbiler er kollapset – uden statsstøtte er de skrøbelige

Og selvom det ikke er det samme, som at døren er lukket, afviser Audi, at man taler med den unge Mick Schumacher. I hvert fald er der ikke noget konkret på bordet mellem parterne.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Audi, der allerede har købt sig ind i Sauber F1, træder ind i sporten i 2026 som et fabrikshold med egen motor. Men overfor Der Spiegel afviser Audis administrerende direktør Markus Duesmann, at Mick Schumacher er mere inde i noget billede end nogen anden kører.

– Lige nu taler vi med mange forskellige aktører. Alt fra kørere til teamchefer, siger Duesmann til avisen.

Direktøren indrømmer dog, at tanken om en tysk kører i en delvist tysk team er lokkende.


– Selvfølgelig vil en tysk kører være interessant for os. Ligesom det vil være interessant for vores moderselskab (Audi AG i Tyskland, red.). Men det (at have en tysk kører) er ikke noget krav fra vores side, siger direktøren.

Duesmann: “Vi gør det ikke for sjov”
Samtidig understreger Markus Duesmann, at Audi ikke går ind i Formel 1 for sjov.

– Tanken om bare at være med, som man kan have under De Olympiske Lege, er ikke nok for os. Vi kører Formel 1 for at vise, hvad vi kan.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

– Vi har gjort alt, hvad vi kan, for at vinde, i de ting vi før har deltaget i. Og indtil videre er det lykkedes, siger Duesmann.

En tysker, der dog længe har været rygtet til Audi, er Sebastian Vettel. Den firedobbelte VM-vinder forlod godt nok Formel 1 sidste år. Men allerede dengang sagde Aston Martins Fernando Alonso, at han var overbevist, om at Vettel gør comeback. Flere har siden kædet den i dag 35-årige tysker sammen med netop Audi.

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også