Annonce:

Audi bukker under – dropper falske udstødningsrør

Audi har længe holdt på, at man kunne snyde forbrugerne med illusionen om udstødningsrør. Feedback fra kunderne har dog været så dårlig, at tyskerne nu holder op igen.

Annonce:

Audi har i mange år udstyret sine biler med falske udstødningsrør. Nærmere bestemt falske afgangsrør. Og mindst lige så længe har kritikken haglet ned over mærket.

Så nu har tyskerne fået nok. På den nye Audi A5, der ligner enhver anden Audi fra de sidste 20 år, er en væsentlig detalje nemlig ændret.

De ægte afgangsrør er tilbage på bilerne. Det bekræfter en Audi-talsmand overfor Auto Express.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

– Alle biler på PPC-platformen, Premium Platform Combustion, vil have ‘varme’, funktionelle rørhaler, lyder det.

LÆS OGSÅ: Haas bekræfter: Kevin Magnussen er færdig

Det er dog ikke kun på biler med forbrændingsmotor, at Audi dropper illusionen om udstødningsrør. Det samme er tilfældet på elbilerne.

Tidligere har Audi på flere af sine elbiler lavet udskæringer i den bagerste kofanger. Udskæringer som skulle minde mistænkeligt meget om udstødningsrør. Men den slags fupnumre er også slut.

Den nye Audi Q6 er en af de første elbiler fra Ingolstadt som dropper falskneriet. Den kommende A6 e-tron udstyres heller ikke med det. Konceptbilen har dog to enorme ‘huller’ i hvert hjørne af diffuseren. Noget der stadig godt kan minde om rørhalerne fra en bil med forbrændingsmotor.

Læs mere efter videoen:

Den første fossilbil, hvor ændringen laves på, er den nye Audi A5. En bil som både skal gøre det ud for den nuværende A4 og A5. Læs mere om den bil her.

Det hele bliver dog en stakket frist. For tyskerne sværger på, at de vil lægge samtlige biler med forbrændingsmotor i graven. Faktisk lover Audi, at man ikke vil lancere en eneste ny bil, hvis ikke den kører på strøm, i 2026. Altså om bare halvandet år.

Hvor længe bilerne på PPC-platformen får lov at overleve, vides ikke. Audi er dog godt i gang med at tage livet af alt med en forbrændingsmotor rundt om den af dage. Biler som TT, R8 og S5 er allerede forsvundet.

Læs mere efter annoncen:

Auto Show Annonce

Danske priser på den nye A5, der både kommer som sedan og stationcar (Avant i Audis terminologi, red.) med dieselmotor, er ikke klar endnu.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her

Læs mere efter annoncerne:
Responsiv Iframe

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også