Annonce:

Audi giver op – sælger Formel 1-hold til Qatar

Qatars statslige fond Qatar Investment Authority har købt 30 procent af Sauber Holding AG, der i 2026 bliver til Audis Formel 1-hold.

Annonce:

Fredag eftermiddag i denne uge bekræfter det tyske bilmærke, at man har solgt en større del af sit Formel 1-hold Sauber Holding AG til Qatar.

Det skriver partnerne i en pressemeddelelse.

Helt konkret er der tale om fonden Qatar Investment Authority, der tilhører staten i det mellemøstlige land.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Ifølge Sky News’ oplysninger har Audi solgt godt 30 procent af Formel 1-holdet til det mellemøstlige land. Det sker blot nogle måneder efter, at Audi selv købte hundrede procent af Sauber.

– Audi er en førsteklasses partner med en rig motorsportsarv. Som langsigtet investor i Volkswagen-koncernen tror vi på Audis vision og retning, når vi går ind i Formel 1, siger Mohammed Al-Sowaidi, CEO for QIA.

Hvor meget Qatar har betalt for Formel 1-holdet, vides ikke. Men ifølge Sky Sports er der tale om ‘en investering til en værdi af flere hundred million dollar’.


LÆS OGSÅ: Mercedes-teknik kan give 12.000 gratis kilometer om året

I sin nuværende form er Sauber det eneste hold, der endnu ikke har scoret point i 2024-sæsonen. Og chancen for, at det sker, er meget lille. Der er kun to løb tilbage på kalenderen.

Nyheden kommer samme uge, som det blev offentliggjort, at General Motors i skikkelse af Cadillac har fået tilladelse til at køre med i Formel 1. Det sker også fra 2026.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Amerikanerne skal i lighed med Audi udvikle en motor til Formel 1. Men det første lange stykke tid vælger Cadillac dog den noget billigere løsning som kundehold. Læs mere om det her.

Tilbage hos Audi har der lige siden, mærket under Belgiens grand prix i 2022 meddelte, at man gik ind i Formel 1, været tvivl om projektet.

Bl.a. fordi det siden er kommet frem, at folkene bag Audis Formel 1-projekt siden har forladt bilmærket. Desuden forlyder det, at den nye ledelse ser meget kritisk på projektet.

Responsiv Iframe

Boosted har bl.a. kunne fortælle, hvordan det tyske bilmærke ville ud af Formel 1 på grund af en regnefejl til 8 milliarder kroner. Siden har en økonomisk krise ramt Volkswagen-koncernen som Audi er en del af.

For Audis vedkommende betyder den haltende økonomi bl.a., at man lukker en hel bilfabrik i Belgien og fyrer 3.000 ansatte. Fra fabrikken lyder det, at man lukker helt ned i løbet af 2025, da det ikke er lykkes Audi at finde en køber, som vil køre anlægget videre.

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også